Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
KRISTIANS AMT.
Ulekleiv. Det Ule-, med tykt l, som findes i adskillige navne
her i Nordre Gudbrandsdalen og i senere tid ofte urettelig har
været skrevet Ulle-, er vistnok ialfald oftest at forklare af urd.
Oprindelig form isaafald Uröarkleif.
Hage, gammelt navn Hagi, havnegang, indhegnet jordstykke.
Det var paa denne gaard, at den fra skottetoget 1612 bekjendte
lensmand Lars Hage hørte hjemme.
Busthaugen. Iste led i navnet er rust, lund, liden skog.
Kili Nordigaard, Megaard, Ulsgaard, Nygaard og Sørigaard,
gammelt navn Kili, dativ af kjplr, kjøl, fjeldryg. Kan tænkes at
have faaet sit navn deraf, at man her i gamle dage tog op paa
«Kjølen», fjeldet over til Opdal; den længere mod vest gaaende
vei, som tager op fra Dombaas, er først anlagt i det 19de
aarhundrede. Ulsgaard kommer formodentlig af mandsnavnet Ulv, Ulfr.
Gautaaen er en sæter ved Gautaaen, en af Follas kildeelve.
Holum, dativ flertal af holl, isoleret høide.
Skrukstad. Navnet er sandsynlig gammelt. 1ste led kan
være et elvenavn.
Hellerud er vel gammelt navn Helluruö, af hella.
Buste er antagelig Rustar, flertal af rust, lund, liden skog.
Hauge, udtales Hauje, gammel form Haugi, dativ af haugr.
Dette navn har i senere tid været skrevet Høie, Høye, til hvilken
form det ogsaa tildels nærmer sig i udtalen.
Busjord. Gaarden maa have hedt Biskupsgeröi og navnet have
undergaaet lydforandring. Forklaringen støttes sterkt derved, at
gaarden har tilhørt erkestolen eller erkebiskopen i Nidaros.
Navnets sidste led er geröi, et indhegnet jordstykke.
Vaarkinn. Sidste led i navnet maa være kinn, bråt fjeldside.
Vcerkenssæteren. Efter navnet kunde formodes, at sæteren
engang har tilhørt et bergverk i nærheden, maaske det i 17de
og 18de aarhundrede drevne kobberverk i Sel sogn i Vaage eller
det derfra senere udgaaede verk i Foldalen.
Lindsø antages sammensat med vin og maaske med lindi,
sted bevokset med lindetræer.
Bergseng. Iste led i navnet maa skrive sig fra en ældre
gaard Berg i uærheden.
Hovde, gammelt navn Hçföi, fjeldpynt.
Bjornsgaard af mandsnavnet Bjørn. Genitivendelsen paa -s
tyder paa, at gaarden ikke kan være meget gammel. Denne og
andre gaarde til Gurihaug maa være dele af den gamle gaard
Do/rar.
Engelsgaard, gammelt navn Ingjaldsgardr, af mandsnavnet
In gj aldr.
Torstengaard gammelt navn frorsteinsgardr, af mandsnavnet
f’or ste inn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
