Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
KRISTIANS AMT.
Land skikket til opdyrkning angives til 3 310 maal, hvoraf
114 maal myr.
I aarene 1901-—07 er opdyrket fra nyt 355 maal, hvoraf
41 maal myr.
Der er meget jord skikket til dyrkning, fordelt paa gaardene
over hele bygden.
En del jord er indvundet ved tapningen af Lesjevatn og
ligger langs elven. Der kom imidlertid flyvesand fra det
udtappede vand, og voldene ved elven har mistet sit undervand.
Sideelvene graver sig nye leier efter vandets sænkning.
Redskaber i 1907 var: 87 slaamaskiner, 7 kombinerede
slaa- og meiemaskiner, 19 radsaamaskiner, 64 hesteriver, 1
4-hjuls-enspændt arbeidsvogn og 572 arbeidskjærrer.
Agerbruget er mere end i andre herreder i Nordre
Gudbrandsdalen udsat for tørke, frost og sterk blæst i høsttiden. Tørken
afhjælpes tildels paa nogle steder ved kunstig agervauding.
Agervanding benyttes temmelig almindelig i tørre somre, saalænge
der er vand nok i bækkene. Paa ager og eng opføres gjærder, der
sættes tvers for dalretningen for at forebygge, at vinden om
vinteren skal blæse sneen bort af agrene; herved opnaaes, at
fugtigheden holder længere i jorden om foraaret til nytte for
sæden. For at beskytte kornet, mod kulde om høsten, anvendtes
især tidligere røgning, idet der anbringes paa marken dynger af
furubar bedækket med torv; der sættes ild paa dette om aftenen,
hvis der er grund til at frygte for nattefrost.
Jo før man kan pløie, medens der endnu er fugtighed i
jorden, desto bedre.
Byg er hovedsæden; der avles ogsaa lidt blandkorn; men
kun lidet havre saaes.
Poteter sættes lidet i herredet.
Sneen pleier at gaa bort i hovedsognet i slutningen af april
eller først i mai; i annekset. Lesjeskogen noget senere.
Man bruger at «mylda» ageren, det, vil sige, at der strøes sort
jord eller kulstøv paa sneen; da gaar den fortere bort. Dette er
næsten nødvendig paa Lesjeskogen for at faa saaet i ret tid.
Hans Holmboe omtaler i det 18de aarhundrede, at der kan
falde en overmaade sterk blæst, saa det skaarne korn kan blæse
hort, saa eierne ikke faar noget tilbage, og det korn, som staar
paa roden, mister hvert aks.
Vaaronnen pleier at begj’nde i hovedsognet i slutningen af
april; paa Lesjeskogen midt i mai.
Høet slaaes midt i juli; kornet skjæres paa forskjellige tider,
fra sidst i august til midt i september.
Alle herredets gaarde er udsat for frost paa kornet. Kornet
fryser i Lesje herred ofte sidst i august.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
