Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.ESJE HERRED.
111
Nørstebø. Paa Stavern skulde der findes tomt efter kirken og en
dørring, som havde tilhørt den (i Schønings tid bevaret paa Bellen).
Paa Nørstebø skulde der være grundstene efter bygningen, og
levninger af kirkegaardsindhegningen skulde have været at se for
ikke længe siden; desuden fandtes menueskeben. Det ansees for
tvilsomt, om de bygninger, hvoraf rester saaes, har været kirker.
Der skal være spor efter en kirkegaard paa Enstad paa
Lesjeskogen.
Præstegj eldet omfattede tidligere ogsaa Dovre sogn og endel
af det nuværende Foldalen sogn, men deltes ved kgl. resi. af 25de
juli 1860, da Dovre præstegjeld oprettedes.
Lesje kirke blev ved kongeskjøde af 21de juni 1723
overdraget til almuen og har senere altid været i dennes eie.
Lesjeskogen kirke nævnes ikke i skjødet, antagelig fordi den dengang
betragtedes som et kapel.
Lesje præstegaard kaldtes, som berørt, i gammel tid Hof: et
underbrug til denne var Klukstad, hvorpaa hovedkirken nu staar.
I 1601—02 var der stor nød i Gudbrandsdalen, og fra Lesje
udvandrede mange folk uuder den anden præst efter reformationen.
Mange gaarde her berettes ved den leilighed at være blevne øde
og længe at have ligget udyrkede. Bønderne sendte sine plogjern
til Akershus, hvorved de gav tilkjende, at de ikke længer kunde
drive sine gaarde.
En dansk mand, hr. Jens den ældre, var da præst til Lesje
og Dovre, den anden præst efter reformationen. Ogsaa han saa
sig nødt til at drage bort. Han var saa fattig, at han sjelv maatte
trække sin hustru og sit lille bohave paa en kjelke ud af bygden.
Senere blev han sognepræst til Øier og provst over
Gudbrandsdalen og døde omkring 1620.
Lesje præstegjeld var uden sjælesørger, og bygden var
udarmet, saa ingen vilde overtage kaldet. Man henvendte sig da
til hr. Jens’s søn af samme navn, som gik i fjerde lektie paa
Trondhjems skole. Han kom om sommeren «som en meget fattig
person» vandrende paa sin fod til Lesje. Han tog ind paa gaarden
Hatrem hos en bonde ved navn Svend, hvis datter Anne han
siden blev gift med. Hr. Jens den yngre, som han kaldtes for at
skjelnes fra sin fader, blev præst i 1602. Præstegaarden var i
en meget ynkelig forfatning; den var hverken pløiet eller saaet.
I Trondhjems skole havde han lært feldberederhaandverket, og
han «forsørgede sig og sin familie ved at gjøre skindfelder for
bønderne, og han siges at have grundlagt denne næringsvei der
i bygden. Man fortæller, at han engang i en ligprædiken over
en bonde, som havde været skindfeldmager, skal have sagt: «-Vel
var den gode salig mand en god mester til at gjøre skindfelder,
dog kunde han ikke gjøre saadanne fryndser i hjørnerne som jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
