- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Tredie del (1913) /
125

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKJAAK HKRRED.

125

Larirl skikket til opdyrkning angives til 794 maal, hvoraf 26
maal myr. I aarene 1901—1907 er opdyrket fra nyt 100 maal,
hvoraf 8 maal myr.

Redskaber i 1907: 26 slaamaskiner, 181 radsaamaskiner, I
bredsaamaskine, 28 hesteriver, 4 4-hjuls enspændte arbeidsvogne
og 321 arbeidskjærrer.

Udsat for frost paa kornet er bagsiden i Nordberget og stroget
længer op gjennem dalen, videre de to dale Billingdalen og
Braatedalen, desuden bagsiden i selve hovedbygden nedenfor
kirken.

Ved kirken, som ligger 383 m. o. h., er der i almindelighed
snebart i midten af april.

Vaaronnen begynder i regelen i begyndelsen af mai; da
foregaar gjodselkjoringen. 1 sidste halvdel af maaneden ploies og saaes.

Slaatonnen begynder som oftest i sidste halvdel af juli.

Kornet skjæres i september. I torre, varme somre kan det
hænde, at der allerede er skaaret adskilligt den 7de august.

Agerlandet er mest bakket.

Havebruget er ringe. Man dyrker korn paa al jord, som
har kunnet anvendes hertil. I den senere tid afsees der dog lidt
jord til have. Frugtavlen er saagodtsom ingen. Der er plantet
enkelte steder nogle kirsebær- og æbletrær til pryd.
Kirsebær-trær blomstrer rigt, men sætter ikke moden frugt. Man kan faa
ualmindelig store jordbær. Af bærbuske dyrkes endel stikkelsbær
og ribs og lidt solbær. I kjokkenhaven dyrkes rhabarber,
gulerødder, persille og græsløg samt lidt salat og reddiker. Af kaal
dyrkes der lidet.

Der er endel tyttebær, men lidet multer.

Hjemmehavnene er bedst paa dalens bagside, men de er
ikke tilstrækkelige.

Der er gode fjeldbeiter, men der er ofte lang sætervei.

Udenfor sæterkveerne er der ingen fjeldslaatter.

Som vinterfoder benyttes renmos.

Der sætres fra St. Hans, til sneen falder.

Arealet af vildt fjeld er betydeligt.

Husdyrhold samt fjærfæ i Skjaak herred:

1907. 1900. 1890.
Heste . 320 344 336
Storfæ . . 2 036 1 699 1 900
Faar . 2 093 2 527 3 464
Gjeter . . 3 793 3 163 3 518
Svin . . 649 441 534
Høns . . 1 147 1 176 752

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-3/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free