Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE FRON HERRED.
185
Som regel er hjemmehavnene ikke tilstrækkelige. Enkelte
steder, som i Findalen, er de saa gode, at mange har sine kjør
hjemme.
Der er meget gode fjeldbeiter. De bedste fjeldbeiter ligger
paa dalens nordside; sydsidens sætre er ogsaa gode.
1 Vaage foregaar endnu vintersætring i stor maalestok, medens
man i Skjaak, Lom, Hedalen og Sel for det meste har ophørt
dermed. Buskapen drager oftest til sæteren en 4—5 uger før
jul og bliver der, til sommerfoderet er opbrugt. Det bliver gjerne
en 10 ugers tid. Paa sætre som Fuglsæter, hvor der er store
sæterkveer, ligger besætningen gjerne paa sæteren 13 uger om
vinteren. Hvor sætrene ligger langt fra gaardene, lader man
ofte buskapen drage til sæters tidlig om vaaren og være i et
til høsten.
Fjeldslaatter bruges nu lidet. Ved Storviksæter slaaes endel
myrer.
Flytningen til sæters foregaar gjerne ved St. Hans-tid.
Husdyrhold samt fjærfæ i Vaage herred:
Det tidligere Vaage herred
Vaage. Hedalen og Sel.
1907. 1900. 1890.
Heste . 441 819 747
Storfæ . . 3 097 5 261 5 546
Faar. . . . 2 467 4 268 6 501
Gjeter . . 3 621 7 076 8 614
Svin . . 794 1 003 629
Rensdyr 9
Høns . 1 338 3 224 1 892
Ænder . 5
Gjæs 26 47 87
Kvæget maa betegnes som stedegent. Der har været gjort
forsøg med blanding med ayrshire, men den er nu forsvundet.
For ikke længe siden har der været en ayrshireokse paa Kvarberg
og en paa Tolstad paa Lalm.
Hesteavlen er betydelig, og der sælges heste.
Faareracen er cheviotfaar.
Svineavlen er noksaa stor, og der sælges svin.
.Gjeteholdet er betydeligt.
Der tilvirkes meget ost i Vaage.
Der laves overalt gammelost; dette har været i brug fra
gammel tid.
Hvor gjeter holdes, laves gjetost, egte eller blandet, hvid og
rød, for det meste den saakaldte fedost. Hvor der ikke holdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
