Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
KRISTIANS AMT.
Gaarden Bjørnstad er en af Gudbrandsdalens ældste gaarde
og har engang været en af Vaages største. Den har fødd 40
kreaturer og smaakreaturer og heste i forhold. Vandledningen til
gaarden, som nu er i forfald, har været 7 km. lang.
Gaarden ligger noksaa høit og med udsigt over Lalmsbygden
og elven.
Bebyggelsen paa Bjørnstad var en af de ældste og vel den
eiendommeligste, som findes paa nogen gaard paa Østlandet. De
to tun, indtun og udtun, som man finder paa de gamle storgaarde,
gjenfandtes her i sin mest uforfalskede skikkelse. Indtunet laa
nu aabent baade mod øst og vest; men i gamle dage var det
stængt ved en stald mod vest og en aarestue mod øst.
Husene var opført af vældigt tømmer og vidnede i hele sit
udstyr og bygningsmaade om velstand og ikke smaa fordringer.
Stuerne havde vældige klæberstenspeise i hjørnerne i 1ste og 2den
etage.
Husene paa gaarden Nedre Bjørnstad i Vaage er indkjøbt for
Lillehammers samling. Alle gaardens gamle huse var
gaards-bebyggelse fra begyndelsen af og til henimod slutten af det 18de
aarhundrede.
Gaarden havde 3 stuer, en enetages, «Aurbustuen», fra 1707
eller 1709, to toetages fra 1777 og 1787, flere stabbur, hvoraf de
to mindst er af samme alder som Aurbustuen, samt et fjøs fra
1732 foruden flere andre huse. Alle er opført af svær malmen furu
og i god stand med gode torvtag.
«Aurbustuen» paa Bjørnstad er i sin plan forskjellig fra de
andre gaardsstuer i bygden paa den tid; den er et overgangsled
i udviklingen fra en- til to-etages stuer.
Nedre Bjørnstad har i mindst 350 aar været i den samme
slægts besiddelse, og den sidste eier, der har solgt gaarden, hører
ogsaa gjennem en sidegren høit oppe i tiden til slægten.
Snerle, søndre, maa være det gamle ord snerill, der brugtes
om en pind eller stok, hvormed man snoede en bugt af et taug
eller et snøre for at faa det til at slutte tæt om en gjenstand,
hvorom det var bundet, dannet af snara, dreie, sno. Den
nuværende form maa være dativ ental. Navnet er vistnok et
saa-kaldet «sammenligningsnavn». Gaards-nr. 10, brugs-nr. 1, af skyld
18.34 mark, med gaards-nr. 160, brugs-nr. 4, Eide, af skyld 1.21
mark, er ét brug, tilsammen af skyld 19.55 mark, med 5
husmandspladse. Udsæd: 11 hl. byg, 2 hl. havre, 1 hl. blandkorn, 0.4 hl.
erter, 9 hl. poteter og 1 maal kjøkkenhave. Husdyr: 3 heste,
26 storfæ, 17 faar, 30 gjeter, 2 svin og 6 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 145 maal
dyrket jord, 48 maal naturlig eng paa indmark og 1 500 maal
skogmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
