Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
KRISTIANS AMT.
til et eget herred og blev, sammen med Sel sogn, ved kongelig
resolution af 17de december 1909 fraskilt Vaage præstegjeld og
oprettet til et eget, Sel præstegjeld.
’ Hovedveie. Herredet har for tiden ingen hovedvei.
Partielle omlægninger af bygdeveien gjennem Hedalen udfortes
med statsbidrag i 1909 og 1910, længde 7 044 m. Naar hele
Hedalsveien i den nærmeste fremtid bliver ombygget, skal den
indgaa i hovedveianlægget.
Bygdevei. Fra Nordre Fron ved Aamotrønningsbæk bro
kommer bygdeveien fra Sjoa ind i Hedalen. Veien (Hedalsveien)
følger indtil Bjølstadmo i det store og hele dalbunden paa
nordsiden af Sjoa gjennem Nedre og Øvre Hedalen forbi Slette,
Fauk-stad, Ellingsbø, Hedalen kirke frem til Bjølstadmo. Her forlades
Sjoas dalfore, og veien fører mod nord med svær opstigning paa
østsiden af Trykju og Bjølstadvatn over Bjølstadskogen til
Varpegrinden, Vaage grændse, igjennem hvilket herred den fortsætter
ned til Lalm.
Af Hedalsveien er, som under hovedveie nævnt, 7 044 m.
omlagt i de senere aar; tidligere har været omlagt kortere
strækninger ; resten til Bjølstadmo er gammel vei med noksaa gode
stig-ningsforhold, men flere steder udsat for elvebrud; fra Bjølstadmo
er gammel, daarlig, meget bakket vei.
Længde 20.730 km.
Flere bygdeveie har ikke Hedalen, hvorimod der Andes flere
betydelige sæterveie, f. eks. fra Bjølstadmo om Skogbygden til
Randsværk og Hovda sommerpensionat; fra Hedalen kirke paa
sydsiden af Sjoa til Mæringsdal.
Hedalen herred var i 1909 delt i 3 skolekredse med
214 undervisningsberettigede børn; der var 3 lærere.
Ifølge skatteligningen i 1910 udgjorde den samlede antagne
indtægt 124000 kr., formuen 1000 700 kr. Samlet
herreds-skat var i 1910 14 200, fordelt paa 304 skatydere.
Sel herred.
Sel herred (4 44.45 km.2, i 1890 1 744 indbyggere, i 1900
1 899 indbyggere, i 1910 2 287 indbyggere) udgjør Sel hovedsogn
af Sel præstegjeld
Herredet udgjør en del af Sel og Hedalen lensmandsdistrikt og
udgjør Sel thinglag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
