Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE FRON HERRED.
237
1142 maal havn uden skog, 11 115 maal havn tildels med skog
og 57 479 maal skogmark.
Land skikket til opdyrkning angives til 236 maal (ikke myr).
I aarene 1901—07 er opdyrket fra nyt 83 maal, hvoraf 3
maal mjT.
Selsmyrerne er ca. 6 000 maal, hvoraf vistnok en del er
dyrkbar.
Redskaber i 1907 var: 30 slaamaskiner, 5 kombinerede
slaa-og meiemaskiner, 9 radsaamaskiner, 1 bredsaamaskine, 3
græsfrø-saamaskiner, 20 hesteriver, 2 4-hjuls 2-spændte arbeidsvogne, 2
4-hjuls 1-spændte arbeidsvogne og 103 arbeidskjærrer.
Omkring 14de april pleier foret at blive daarligt, men der er
endnu ikke snebart.
Vaaronnen pleier at begynde i den første del af mai.
Slaatonnen begynder oftest i sidste halvdel af juli, men ikke
sjelden i midten af juli.
Kornet pleier man at begynde at skjære i september.
Særlig udsat for frost paa kornet er gaarden Rusten
(Dovre-rusten), ikke langt fra grændsen mellem Sel og Dovre herreder.
Bagsiden i Ottadalen er ogsaa tildels udsat for frost.
Frugtavlen er ringe. Paa endel af de større gaarde er der
i haverne nogle moreltræer, kirsebærtræer og æbletræer.
Almindelig er ribsbuske, stikkelsbærbuske og solbærbuske.
I kjøkkenhaven dyrkes rhabarber, gulerødder, persillerodder,
persille, pepperrod, reddiker, salat, hovedkaal og undertiden blomkaal.
Der sælges en del tyttebær, blaabær, bringebær og jordbær,
i enkelte aar multer.
Hjemmehavnene er ikke tilstrækkelige. Sætrene er som
regel gode. Fjeldslaatterne er af liden betydning. Som regel
slaaes der ikke udenfor sætervoldene.
Husdyrhold samt fjærfæ i Sel herred:
1907.
Heste...........162
Storfæ..........1 500
Faar...........1 404
Gjeter..........1 994
Svin...........470
Høns...........945
Kvæget maa nærmest karakteriseres som stedegent; der har
tidligere fundet lidt blanding sted med kvæg af ayrshireracen;
men denne blanding har været ubetydelig; der har ogsaa været
telemarkskjør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
