- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Tredie del (1913) /
265

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDRE FRON HERRED.

265

I Øivatn er efter herredsstyret storste dybde op til 10 m.
Bredderne er græsklædte og lyngbevoksede bakker.

Midt i Øivatns vestlige del ligger en langagtig holme,
Megaardsholmen. Holmen har sit navn fra Megaarden gaard i
Skaabu, til hvilken gaard denne holme har været brugt som
fiskeplads i umindelige tider.

Oiangen er eiendomsvand til Breden gaard i Sel herred; den
storste dybde er knapt 20 m. Myrer gaar helt ned til vandet,
men bunden er dog stenet og fast.

Øiangen er et meget godt fiskevand; den fryser til de første
dage af oktober og gaar op først ved St. Hans. Der er prægtig
orret i Øiangen, dog er her ogsaa abbor. I sommermaanederne
foregaar fisket.

I Espedalsvøtn er ogsaa meget og god ørret. Espedalsvøtn
fryser sent til, ofte ikke for jul, men gaar sent op om vaaren,
ofte ikke for sidst i juni maaned.

Breisjø siges at være op til 40 m. dyb. Saavel Espedalsvatns
som Breisjøens bredder steder paa forskjellige steder til dyrkede
engvolde. Disse er flest paa nordsiden.

Olstappen er af betydning for færdselen. Om sommeren
foregaar færdselen i baad. Om vinteren, naar isen bliver sterk,
holdes oppe vinterveie for færdselen til omliggende skoglier og
til de bortenfor paa fjeldvidden liggende sæterbrug og
myrslaatte-laud, samt til Espedalen og Hinøgladalforet.

I Olstappen er meget fisk. Fisket foregaar den hele tid,
medens vandet er aabent, og dette drives for det meste med
garn. Om vinteren fiskes med krog paa isen, isfiske. Kun ørret
forekommer her. Vandet fryser til i slutningen af oktober og gaar
op igjen i midten af mai.

Olstappens bredder er faste, græsgroede og lyngbevoksede
bakker, og bredderne oversvømmes aldrig.

Slangen og Aakrevatn er gode fiskevande.

Furusjøen er fiskevand; her er orret og røyr.

Vinstra er en af de bedre fiskeelve og danner en række
fiskerige fjeldvande, Vinstervøtn; den gaar i stryk og kulper og i
stille loner over Vinsterfiyen, som ligger i over 900 m.s høide;
derpaa løber elven ud i Olstappen.

Den del af elven, som egner sig bedst for fluefiskere, er
stykket fra Øivatn til og med Vinsterlonen.

,Vinstra er sjelden rig paa fisk. Ørreten staar ganske tæt i
elven, og naar den af til gaar op i vandskorpen, faar man se,
at der er mange ørreter. Dog spores i Vinstra, at der er bleven
en mængde smaaorret i elven, og gjennemsnitsstørrelsen af den
ørret, man tager paa flue, tager af. For 15—20 aar tilbage kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-3/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free