Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OIKK HERRED.
373
Paa Øier præstegaard, hvis gamle navn er Orrastadir, stod
Orrastaöa kirkja, hvilket er Øier kirkes gamle navn; den
benævnes slig i 1438 og 1463. Sognet kaldes hos Aslak Bolt Øyja sökn.
I kirken er to lysestager af bronce fra 18de aarh., epitafium
over præsten Christian Monrath (død 1737) med familie,
epitafium over præsten Andreas Vilsgaard. Fra kirken er dørbeslag
i samlingerne paa Maihaugen.
Kirken nævnes i 1323, hvor dens præst, Botolf, navngives,
dernæst nævnes i 1333 og 1335 præsten Erik til Øier. Endelig
nævnes Øier sogn i Aslak Bolts «Jordebog» ved 1432 og i Jens
Nilssons «Optegnelser». I 1630 fik kirken, ifolge regnskaberne
for dette aar, nye svaler, ludberetningen af 1686 nævner endnu
kirkens svaler som eksisterende. Kirken havde som sædvanlig
sin hovedindgang mod vest, men var allerede dengang nylig
udvidet til korskirke ved tørnmerkorsarme, da dens «nye tvende
opbygte Vinger» omtales som udførte «forleden aar» (1685). Den
maa, foruden sit taarn, have havt særskilt klokkestøpul det
nævnte aar.
I den katholske tid stod der en kirke paa Skaaden i Øier,
den nævnes 1333 og 1335. Den omtales ikke af Jens Nilsson
og er vel nedlagt senest ved reformationen. Det maa, efter
Rygh, bero paa en misforstaaelse, naar Schøning (og efter ham
Kraft) antager, at det var Øier hovedkirke, som stod her, og at
den først senere er flyttet ned i dalen til sit nuværende sted.
Der fandtes, som berørt, kirke paa præstegaarden, Orrastaöa kirkja,
allerede i det 15de aarh.; den nævnes, som berørt, i 1438 og 1463.
Tretten kirke er indviet 16de søndag efter Trinitatis
1728 under navn af «Vor Frelsers kirke» og er bygget i korsform
af tømmer. Den har zinkklædt taarn over korset og afgiver 400
siddepladse. Kirken havde i den katholske tid egen præst, der
nævnes 1413 og boede paa gaarden Præstegaarden. Her stod
den tidligere kirke, medens det nuværende kirkested er paa
gaarden il/o. Den ældre kirke var af træ og opført 1586—88 og
afløste en gammel stenkirke, som fremdeles blev staaende og i
1598 oplyses at være «forfalden og farlig»; levninger af denne
kirkes mure saaes endnu i 1780.
At den gamle stenkirke først skulde være bygget i 1464,
som det berettes i «Norske Fornlevninger», efter Schøning, er
lidet troligt, ligesaa at den skulde være nedrevet 1727; dette
aarstal betegner snarere kirkens flytning til dens nuværende sted
paa Mo. Kraft siger udtrykkelig, at kirken blev flyttet fra
Præstegaarden til Mo i dette aar.
Fra kirken er to krucifikser i universitetets oldsamling og
en lysekrone af bronce i Nordiska museet i Stockholm.
Efter Schøning og en indberetning fra sognepræst Vilsgaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
