- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Tredie del (1913) /
375

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OIER IIERREI).

375

Bygdeveie. Fra Jevne ved hovedveien fører en gammel
bygdevei op om Øier kirke og derfra ned igjen til hovedveien
lidt nordenfor Øier bro. 1:12 op- og nedstigning. Længde
2.060 km.

Fra hovedveien ved Tretten bro fører mod øst en gammel,
bakket bygdevei op til Tretten kirke. Længde 1.07 km.

Fra Østre Gausdal fortsætter bygdeveien gjennem Musdal ned
til Tretten. Den blev bygget i 1895, falder med 1:15 i slyng
omtrent uafbrudt i 5 km.s længde, forbi Winges sanatorium og
veldyrkede gaarde, passerer ved Losna hotel jernbanen med
planovergang og støder ved Holsteinstad paa hovedveien til Tretten
jernbanestation. Veien har en kjørebredde af 3.75 m., er ikke
forsynet med stenlag, hvorfor specielt den øverste del, som ligger
gjennem skog og vandsyg mark, til sine tider er noksaa daarlig,
da grusforholdene er slette. Længde 6.868 km.

Samlet længde bygdeveie 9.998 km.

I Øier er siden 1898 bygget flere tidsmæssig tracerede veie
fra hovedveien op til den høiereliggende bebyggelse. Det har
været tanken, at disse skulde være optaget som offentlige
bygdeveie, uden at saa endnu er skeet.

Herredet var i 1909 delt i 9 skolekredse med 543
undervisningsberettigede born; der var 9 lærere og 4 lærerinder.

Ifølge skatteligningen i 1910 udgjorde den samlede antagne
indtægt 533190 kr., formuen 2 995 100 kr. Samlet herredsskat
var i 1910 28590 kr., fordelt paa 1 023 skatydere.

Østre Gausdal herred.

Østre Gausdal herred (223.29 km.2, i 1890 2 847 indbyggere,
i 1900 2 692 indbyggere, i 1910 2 731 indbyggere) udgjør Østre
Gausdal præstegjeld med Gausdal hovedsogn og Follebu sogn.

. Herredet udgjør en del af Gausdal lensmandsdistrikt og en del
af Gausdal tkinglag.

Herredets gamle navn er Gausdalr. Iste led er navnet paa
den elv, som gaar igjennem hovedsognet, og efter at have
forenet sig med det betydeligere fra Vestre Gausdal kommende
vas-clrag løber til Laagen. Elven kaldes nu paa kartet først Gausa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-3/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free