Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
KRISTIANS AMT.
sognepræsten i Gausdal 1819 blev kirken ruineret ved ildebrand
af de svenske i 1567, efterat de forud havde betjent sig af
bygningen til hestestald. Kirken blev i middelalderen kaldt efter
præstegaarden (maaske Reiöarvpllr), paa hvis grund den staar.
I kirken er en middelaldersk dobefont af klæbersten, i koret
er to præsteportræter, to epitafier, det ene fra 1666 og det andet
fra 1777. I universitetets oldsamling er fra kirken en
middelaldersk bænk med udskjæringer.
Follebu kirke er ligeledes en langkirke af graasten med
en slank tagrytter midt paa monet. Den skriver sig fra
middelalderen (rimeligvis fra Haakon Haakonssons tid eller straks efter)
og er bygget i gothisk stil. Den er en af de yderst faa særform ede
kirker, hvor skib og kor er bygget i ét, altsaa uden særlig
frembygget kor. Kirken har portaler paa svd- og vestsiden; den har
170 siddepladse. Kirken kaldtes i middelalderen Landar kirkja
efter gaarden Lunde, paa hvis grund den staar. Egen præst i
Follebu omtales 1333.
1 universitetets oldsamling er indlemmet fra Follebu kirke:
et Mariabillede med Kristusbarnet, af eketræ, krideret og malet,
under baldakin samt to meget medtagne helgenbilleder af eketræ,
det ene antagelig forestillende Johannes den døber og det andet
en munk med en bog i armen.
Follebu kirke fik i 1632 en vekstensfunt med udhuggede
ornamenter og vaabener af Torbern Skaktavl og hans hustru
Anna Krag.
Nedlagt kirke. Efter et af Schøning og Hiorthøy meddelt
bygdesagn har der staaet kirke paa Li. Dette sagn styrkes derved,
at denne gaard i middelalderen et par gange findes kaldt Kirkjuliö.
Kirken nævnes ikke ellers og er maaske nedlagt allerede før
reformationen.
Navnet Kirkjuliö kunde ogsaa skrive sig derfra, at Li var
præstegaard i kaldet indtil ca. 100 aar før reformationen. Navnet
Kirkeli kunde og forklares deraf, at gaarden som præstegaard var
kirkegods.
Ved udvidelse af en kjælder under hovedbygningen fandt
man for en del aar siden endel menneskeben, ligesom man ogsaa
har fundet andre gjenstande, der tyder paa, at den nuværende
have har været begravelsesplads, saa bygdesagnet er vistnok rigtigt.
Ved kongeskjode af 21de juni 1723 solgtes kirkerne i det
daværende Gausdal præstegjeld til almuen for 1 100 rdlr.
Gudstjeneste forrettes vekselvis i Gausdal og Follebu kirke.
Ved kgl. resi. af 5te januar 1878 blev det bestemt, at det
residerende kapellani i Gausdal præstegjeld skulde nedlægges og
præstegjeldet deles i 2 kald: Østre og Vestre Gausdal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
