Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
KRISTIANS AMT.
Mjøsen og dens fortsættelse Gudbrandsdalen eller Laagen s
dal gaar i Faaberg herred fra syd mod nord; det er paa
hele strækningen et veldyrket bakkeland og sletteland;
fornemmelig paa den vestre side er der tæt bebygning. Paa
vestsiden ligger fjeldene nærmere mod vasdraget end paa den østre
side, men de smalere, frugtbare strøg har store gaarde, især
paa de steder, hvor mindre sidedale støder til hoveddalen ; dalens
østside har i regelen mere langskraanende og frugtbare
strækninger med spredt liggende, tildels store gaarde. Nogle smaa
sidedale er der söndenfor Lillehammer helt til grændsen mod
Ringsaker herred.
Landet østenfor Laagen og Mjøsen deles ved Mesna,
som fra Nordre Mesnen falder i Mjøsen.
Nordenfor Mesna er et sammenhængende, i det hele taget ikke
meget høit land, men der er flere høider med vid udsigt. I den
nordøstre del er der store vande, som Reinsvatn, Melsjo og
Næversjo. Afløbet fra Næversjø gaar mod syd til Nordre Mesnen
gjennem en liden dal, som i den nordre del har dyrkbare bakker
med en hel del sætre. Paa denne dals østside er flere smaa
toppe, som Skjulsjøsæterfjeld, 979 m. Iiøit, paa grændsen af
Ringsaker, Lunkefjeld, 998 m. hoit, ogsaa paa denne grændse, videre
Høifjeld, 9(il m., og nordligst Løveaasen.
Længere vest er fjeldet mere fladt med store myrer, som
mod nord begrændses af enkelte toppe, som Grøtaasen, 927 m. høi.
Længere nord ligger det 1089 m. høie Næverfjeld med vakker
udsigt mod syd lige til Hurdalen og mod vest til Valdresfjeldene
og mod nord til Rondane. Balbergkampen, 660 m. høi, ligger
vestlig tæt ved Laagens dal og er trigonometrisk punkt.
Mesnas dal er i Faaberg herred saagodtsom ubeboet, søndre
side er temmelig myrlændt. Først nær Lillehammer er der
dyrkbare bakker med nogle gaarde.
Søndenfor Mesna gaar der flere smaadale op fra Mjøsen; de
har dyrkbart jordsmon. Her er jordbakker, skilte ved aaser og
bebygget med mange gaarde. Her er ingen større høider; østenfor
Lillehammer ligger Sollihøgda, 732 m. høi.
Geologi. Det faste fjeld i Faaberg bestaar af bergarter,
der henføres til sparagmitformationen og er dels finkornet
sparagmit, dels kvartsit, dels lerskifere. I dalbunden i hoveddalføret
i Gudbrandsdalen og Gausas dalføre er der udfyldninger af sand
og anr.
Bergarten i en del høie fjelde:
Myssmørhelje, 1 075 m., kvartsit.
Høide vest for Stølen sæter, 782 m., sparagmit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
