- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
29

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SNERTINGDALEN HERRED.

29

I 1910 udgjorde den indveiede melk 50 000 kg.

Der blev produceret 2 000 kg. smør, 2 600 kg. magerost
og 2 600 kg. mysost.

Der sysselsættes 1 kvinde.

Som drivkraft benyttes haandkraft.

Skog. Samlet areal af skog i Snertingdalen herred er ca.
153.5 km.2

Skogen er væksterlig; der er mest granskog, lidet furu og
en del birk. Der vokser or, asp, heg, rogn, hassel og løn.

Skogen afgiver til salg sagtømmer og anden større rundlast,
samt smaatømmer og noget brændeved.

Middelprisen i 1910 pr. materfavn brænde paa forbrugsstedet
inden bygden var: birk 13 kr., or 9 kr., gran 9 kr.

Middelprisen i 1910 pr. tylvt bygningstømmer var 20 kr. for
12 alen 5 å 6 toms top.

Skoggaarde er: Aalset, Anbjør, Ekren, Lønnum, Nøss og Snarturn.

Myrer. I fjeldet er større eller mindre myrer. I herredets
søndre del er de farbare, i den vestre og nordre del er meget
store, bløde myrer, som ikke er farbare ined hest.

Der er torvmyrer, men de benyttes ikke, da der er nok træ
til brændsel. Torvstrø tilvirkes ikke.

Industrielle anlæg. Der er nogle sag- og møllebrug:

Bække mellem og Kvernlien møllebrug, Elvedalens meieri,
Grotterud sag, Lønnum cirkelsag, Markin sag, Nøss møllebrug, Nøss
kornmølle og Snarturn sagbrug, Nøss sag og køvleri, Segaard sag.

I 1910 drev 8 personer landhandel efter bevilling eller
handelsbrev.

De vigtigste handelssteder i Snertingdalen var: Snertingdalens
kooperative selskabs handelssted, Elvedalens meieri, Nydal og
Snertingdalens handelslag.

Der var i 1910 i herredet ingen rettighed til skjænkning
af øl.

Der sælges trælast, kjør, smør, ost (pultost) og melk.

Snertingdalens landbrugsforening, stiftet 1896 til
ophjælp af landbruget, havde 30 medlemmer i 1910.

Snertingdalens arbeiderforening, stiftet 1910 til
forbedring af arbeidernes kaar, havde 20 medlemmer i 1910.

Postanstalter er: Snertingdalen og Øvre Snertingdalen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free