- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
108

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8 A

KRISTIANS AMT.

bredsaamaskiner, 22 saamaskiner for græsfrø, 158 hesteriver, 25
4-hjnls tospændte arbeidsvogne, 81 4-hjuls enspændte
arbeids-vogne, 436 arbeidskjærrer.

Sneen gaar bort fra 10de april til først i mai.

Vaaronnen begynder omkring 15de mai.

I Vestre Toten herred er der meget dyrkbar, men udyrket
jord, op imod 25 pct. af det, som er dyrket. Jordbrugstællingen
angiver, som berørt, 23 396 maal.

Den meste dyrkede mark ligger øst for Hunnselven; den er
afbrudt af større og mindre skogstrækninger; der er frugtbare
sletter og fladere strækninger. Vest for Hunnselven er ogsaa
meget dyrket land, men jordsmonet er her mindre godt.

Kornet i Vestre Toten herred er meget sjelden udsat
for frost.

Frugtavlen er ringe og kun til husbehov; der avles en
del bær.

Der dyrkes de almindelige kjøkkenvækster, men
havedyrkningen er ringe.

Multemyrer i nævneværdig mængde er der ikke.

Hjemmehavnene er gode og tilstrækkelige.

Fjeldbeiterne er smaa.

Husdyr samt f j æ r f æ i Vestre Toten :

1907.

Heste...........566

Storfæ.......... 2 907

Faar...........980

Gjeter.......... 5

Svin...........969

Kaniner..........281

Høns...........2 712

Ænder.......... 20

Bikuber.......... 41

Kvæget er vistnok blandet med valdresfæ og i det hele
ikke ensartet. Der er en del telemarkskvæg og rødkoller.

Der sælges en del kjød og flesk. Meget melk sælges til
kondenseringsfabriken paa Kap.

Det gjennemsnitlige melkeudbytte pr. ko om aaret i
fem-aaret 1906—1910 angives for de mere fremskredne gaardbrugere
at være 2 500 liter, og overhovedet i herredet 2000 liter.

Meierier. I herredet er 2 meierier: Raufoss meieri
begyndte i 1897, Børgsvold meieri begyndte i 1874. Begge eies
af melkeleverandørerne og deres værdi er ansat til 24 000 kr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free