Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JEVNAKER HERRED.
133
brugs-nr. 1, af skyld 21.96 mark. Udsæd: 2 hl. rug, 8 hl.
byg, 25 hl. havre, 3 hl. erter, 40 hl. poteter, 3 maal til
turnips, 4 maal til grønfoder og maal kjøkken- og frugthave.
Husdyr: 5 heste, 21 storfæ, 9 faar, 6 svin, 3 kaniner og
10 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 352 maal
dyrket jord, 50 maal naturlig eng paa indmark, 1 900 maal havn
og skogmark.
Teiterud, nordre, gammelt navn Teitarhaugr, den ligger ved
en bæk. Bækkens navn maa have været Teit, af adjektivet tei tr,
munter, lystig. Gaards-nr. 115, brugs-nr. 1, af skyld 18.90 mark.
Udsæd: 9 hl. byg, 18 hl. havre, 10 hl. erter, 28.8 hl. poteter, 9
maal til turnips og V* maal kjøkkenhave. Husdyr: 7 heste, 27
storfæ, 4 faar, 5 svin og 17 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 313 maal
dyrket jord, 100 maal naturlig eng paa indmark og 1 200 maal
havn tildels skogbevokset.
Teiterud, søndre, og Østmarken er begge skogmark. Gaards-nr. 115,
brugs-nr. 6 og 7, af skyld 21.35 mark.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 8 000
maal skogmark.
Hagerbakken og Hager (sæterbrug), gaards-nr. 129, brugs-nr.
1 og 2, af skyld 11.13 mark. Udsæd: 30 maal til grønfoder.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 120 maal
dyrket jord, 75 maal naturlig eng paa indmark, 900 maal havn,
tildels med skog, og 1800 maal skogmark.
Gamle gaardnavne i Eina herred:
Btaavarp kommer af varp, i betydning: sted, hvor man kaster,
udsætter fiskeredskaber. Ligger ved den nordlige ende af
Eina-vatn. Den oprindelige form kan have været Brüarvarp,
sammensat med genitiv af bru, med den hyppige overgang af üa til
å og forandring af r til I vel dissimilation. Den bro, som har
foranlediget navnet, kan have ført over en liden bæk paa stedet
eller maaske heller været en «jordbro» ved Einavatn.
Tune, gammelt navn Tunir, flertal af tun.
Møkenes, gammelt navn Mykines, synes at maatte komme af
mykr, myki, møg.
Skinnerviken, gammelt navn Skinnaravik, kommer af skinnari,
garver, buntmager.
Bjørnerud, gammelt navn Bjarnarruö eller Bjarnaruö, af et
af mandsnavnene Bjçrn eller Bjarni.
Jonsrud, gammelt navn Jönsruö, af mandsnavnet Jon.
Kjølveien. «Kjølveien» kaldes veistykket over «Kjølen>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
