Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
f KRISTIANS AMT.
Grindaaker kirke er i universitetets oldsamling et krucifiks af
træ, som sikKert er fra den ældste tid omkring 1100, ligesaa et
madonnabillede.
Kjos kirke, hvis gamle navn var Kjöss kirkja i Brandabüi,
nævnes ved aar 1355. I Jens Nilssøns visitatsbog omtales den
som staaende øde ved 1594. Den stod paa Øvre Kjos og var
af 8tavverk, paa korsvæggen var ifølge P. Alfsøn, 1627, malet:
«Lodin a Kjos let penta fetta» (Lodin paa Kjos lod male dette).
Det maa være forsvundet mellem 1627 og 1743. Som en levning
af dette kapel saa Møllerup 1811 paa gaarden en planke
(dørplanke) med udskaaret løvverk og lindorme, 5 ä 6 alen lang, 4
å 5 tommer tyk og 13 ä 14 tommer bred, men denne er nu
forsvundet. Kirken har følgelig ved sin dør havt de sædvanlige
slynge- og drageornamenter.
Bildwar kirkja, paa Østre Bilden i Tingelstad sogn omtales
ved 1594 i Jens Nilssøns visitatsbog, der oplyser, at den var
en trækirke, som allerede da stod øde. I «Norske Fornlevninger»
heder det: «Paa Østre Bilden stod tilforn en stavkirke, hvori
der 1627 var et udsyet alterklæde med runeindskrift, som senere
kom i Ole Worms eie, men hverken P. Alfsøns eller Worms
læsning af runerne kan være rigtig. Ifølge Wisløffs indberetning
af 1743 var kirken da nedfalden af ælde.
Dvergasteins kirkja, paa Dvergsten i Tingelstad sogn, var
efter Jens Nilssøn et nedlagt kapel, viet til St. Catharina; den
findes ikke nævnt i stiftsbogen; den var ifølge Hannibal Hammer
endnu staaende 1743, men benyttedes da som «foderhus». Kapellet
var opført af stavverk.
Ved kongeskjøde af 9de august 1723 blev Gran, Nes og
Tingelstad kirker solgt til to mænd i præstegjeldet for 500 rdlr.
De var derefter i privat eie, indtil de 1860 overgik hver i sin
menigheds eie. Den samlede indløsningssum fastsattes ved
høie-steretsdom af 26de april 1862 og udgjorde 8080 spd.
I Sørum kapel holdes 12 gudstjenester aarlig; de øvrige
gudstjenester er fordelt mellem Brandbu hovedkirke og Tingelstad
annekskirke.
Ved kgl. resi. af 2den januar 1897 blev det bestemt, at
sognene Brandbu og Tingelstad skulde fraskilles Gran
præstegjeld og herred og overgaa til et eget, Brandbu, præstegjeld og
herred. Til præstegaard for det nye kald udlagdes den
hidtilværende kapellangaard Rossum i Brandbu sogn. Ved siden af
sognepræsten ansattes en kaldskapellan, hvis embede imidlertid
ved kgl. resi. af 15de juli 1902 blev nedlagt og erstattet af et
residerende kapellani. Kapellanen bor i Tingelstad sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
