Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
f KRISTIANS AMT.
Gran præstegaard havde gammelt navn Grçn, gran, som er
blevet herredets navn. Gaards-nr. 167, brugs-nr. 1, af skyld
42.92 mark. Udsæd: 2 hl. rug, 7 hl. byg, 1.5 hl. blandkorn,
12 hl. havre, 4.5 hl. erter, 50 hl. poteter, 7 maal grønfoder og
5 maal kjøkken- og frugthave. Husdyr: 8 heste, 16 storfæ, 12 svin,
2 ænder og 8 gjæs.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 235 maal
dyrket jord, 15 maal naturlig eng paa indmark, 50 maal havn
uden skog og 1 190 maal havn og skogmark.
Gran præstegaard er i henhold til lov af 19de juni 1882
frasolgt 10 parceller og har efter reduktionens gjennemførelse en
skyld af 42.92 mark (tidligere 94.70 mark) samt følgende arealer:
Hovedbruget:
Dyrket mark..............20.83 ha. eller 211.64 maal
Udyrket eng..............4.70 » » 47.76 »
Tun og have..............1.84 » » 18.72 »
Skog og havn.......123.10 » » 1270.00 »
150.47 ha. eller 1548.12 maal
3 husmandspladse..........12.42 » » 126.20 »
162.89 ha. eller 1 674.32 maal
Skogen, som bestaar af gran, antages at være tilstrækkelig
til gaardens behov og har afgivet endel til salg. Gaarden har
derhos almenningsret.
Den reducerede præstegaards hovedbrug er paaregnet at kunne
føde en besætning paa 4 heste, 14 å 16 storfæ og et tilsvarende
antal smaafæ foruden at afgive det fornødne til brug i
husholdningen.
Til Gran præstegaard hørte før 17 husmandspladse.
Paa Gran præstegaard er et gammelt stenhus, som bestaar
af et meget lavt, stort værelse, der kun har ét vindu, med en
smukt hvælvet kjælder under og et høit loft ovenpaa. Det er en
eiendommelig bygning, hvis ældre historie ikke er opklaret.
Optegnelser om denne bygning er ikke ældre end fra det
18de aarhundrede, da tradition fra middelalderen var at betragte
som uddøet. Den første, som har anstillet betragtninger om
bygningens tidligere bestemmelse, er rigsarkivar Chr. Lange i hans
klosterhistorie. Han antog stenhuset for et hospitium. Han
gjættede paa, at stenhuset kunde have tilhørt Hamar bispestol
som en bolig for biskopen paa reiser, hvor han kuude have
forsamlet præsterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
