Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
f KRISTIANS AMT.
ældste del vistnok ældre end 1200; skibets hvælving (korshvælv
af teglsten med gurter), det massive taarn og endel af koret
hidrører derimod fra nyere tid. Skibet er ved 6 runde pillarer, 3
paa hver side, afdelt i et mellem- og to sideskibe. Kirken er flere
gange beskadiget v®d lynnedslag. Den 4de august 1799 slog lynet
saaledes ned i spiret, som styrtede om, medtog taarnets øverste
del og knuste korets hvælving. Paa andragende derom blev de
daværende kirkeeiere ved reskript af 21de februar 1800 fritaget
for at restaurere kirken, mod at den nærliggende søndre kirke
(Mariakirken) blev udvidet og istandsat til gudstjenstlig brug.
Ved nærmere undersøgelse fandt kirkeeierne imidlertid, at de lettere
kunde udbedre den afbrændte, rummelige kirke, hvis mure var
gode og brugelige, end udvide den anden. Efter ansøgning blev
der ved et nyt reskript af 17de juli 1801 meddelt dem tilladelse
til at istandsætte Nikolauskirken og at sløife Mariakirken. I
1864—65 undergik sognekirken atter en større istandsættelse.
Den har omtrent 650 siddepladse.
Den anden paa Granevolden staaende kirke har oprindelig
været et kapel og viet til St. Maria. Den ældste del af bygningen
er antagelig bygget omtrent samtidig med Nikolauskirken og er
neppe yngre end 1200. Den er, som murene viser, to gange
blevet forlænget mod øst, hvor den har spidsbuede vindusaabninger,
medens disse ellers er rundbuede. Kirken er opført af kalksten
og danner en aflang firkant med fladt træloft. Den blev sterkt
beskadiget ved lynnedslag den 19de juli 1813, men blev senere
udbedret, saaledes at den under hovedkirkens restauration i 1864
—65 kunde bruges i dennes sted. Kirken har senere staaet uden
indredning og har ikke været vedligeholdt, idet nogen forpligtelse
dertil ikke paahviler Gran kommune eller menighed (kfr. reskripter
af 19de mai 1774 og 17de juli 1801). I sognepræst Hannibal
Hammers tid (1743) holdtes der i Mariakirken gudstjeneste i fasten
og langfredag.
Mariakirken istandsættes og indredes til gravkapel. Alene
skibet agtes indredet i dette øiemed, men ogsaa koret bliver
istandsat og korbuen, ialfald foreløbig, holdt aaben, idet den
dækkes med et forhæng. I skibet bliver der, efter middelalderlig
skik, alene anbragt en bænkerad langs væggene. Udgifterne ved
indredningen dækkes ved frivillige bidrag.
I det østre hjørne af Gran kirkegaard staar en taarnagtig
stenbygning, som i lang tid har været benyttet til redskabshus
for kirkegaarden. Denne bygning har efter al sandsynlighed fra
først af været kirkens klokkestøpul.
Nogle helgenbilleder, røgelseskar, krucifikser og andre levninger
af den katolske kultus har været bevaret i begge Gran kirker
saavelsom i Grindaaker kirke, og justitsraad Hammer beretter, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
