Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søndre Aurdal herred.
Søndre Aurdal herred (1128.86 km.2, i 1890 3 737 indbyggere,,
i 1900 3 811 indbyggere, i 1910 3 921 indbyggere) udgjør
Søndre-Aurdal præstegjeld og Bagn hovedsogn med Reinli sogn, Hedalen sogn
og Begndalen sogn.
Herredet udgjør Søndre Aurdal lensmandsdistrikt og thinglag.
Folkemængden i 1900 i det daværende Søndre Aurdal herred
var 5 068; 1331 indbyggere overgik senere til Etnedalen herred.
Herredsuavnet Aurdal hører oprindelig hjemme i Nordre Aurdal.
Aurdal har gammel form Aurardalr og er af oprindelse et
bygdenavn i Nordre Aurdal. Ligger nær en aa, der gaar ned i
hovedelven, og hvis gamle navn maa have været Aur. Aur og
Aura er et oftere forekommende elvenavn, vistnok dannet af aurr?
grus, og betyder «Gruselven». Forklaringen er usikker.
Bagn sogns navn er grændenavn; hvoraf navnet, der udtale»
Bang, kommer, er uvist.
Reinli sogns oprindelige form er Rein{ar)li5 eller Reinuliö,
sammensat med det gamle navn paa bygdens hovedelv, Reinelven.
Elvenavnets oprindelse er usikker. Man kan tænke paa adjektivet
reinn, paa dyrenavnet reinn og paa rein, græskant mellem agre.
Det tør jo være, at oprindelsen ikke er den samme i alle
tilfælde. 2det led er UÖ.
Hedalen sogn nævnes i de pavelige nuntiers regnskabsbøger
som ecclesia de Hiidal. Hedalen er her sikkert oprindeligt
bygdenavn. Navnet haves desuden i Vaage, ligeledes som bygdenavn,
der udtales Heidalen; dette navn findes en gang i formen af
Hæydale i Olav den helliges saga, men forresten med enkeltvokal:
af Hødal, af Hædal og (oftest) i Hedal[e). Man kunde tænke paa
høy, hø, som Iste led, og Høy dalr vilde give god mening (rig paa
godt slaatteland); men lydovergangen fra øy til ei lader sig
vanskelig forklare, og det samme vilde være tilfælde med overgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
