- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
338

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338

KRISTIANS AMT.

Der sælges kjør samt kjød og flesk og lidt melk og ikke
lidet smør.

Kjørene er nærmest valdreskvæg; der er kun liden
indblanding af telemarks- og gudbrandsdalske kjør. Man søger at forædle
dem ved skjønsomt udvalg af avlsdyr.

Den gamle valdreshest er næsten forsvunden. Der er mange
heste indførte fra Nordfjord, Sogn og Gudbrandsdalen.

Sauerne er tildels blandet med cheviot. Den stedegne gamle
race er saagodtsom uddøet.

Gjeteholdet er forholdsvis større end ellers i Valdres.

Skogen er i det hele væksterlig og bestaar væsentlig af
gran med endel furu og birk. Det antages, at skogen bestaar af
3/i gran.

I herredet vokser gran, furu, birk, asp, or, rogn, hassel, selje,
heg, ener og dvergbirk.

Skoggaarde i herredet er Lunde og Flatødegaarden; den største
samlede skogeiendom hører under Tonsaasen og bestaar af flere
brug og dele af brug, væsentlig skog.

Skogen afgiver en del større salgslast og smaatømmer, det
meste som sliberilast.

Som brændsel bruges ved og ganske lidet koks og torv.

Middelprisen i 1910 pr. meterfavn brændsel paa forbrugsstedet
inden bygden var: Birk 9 å 10 kr., or 7 ä 8 kr., furu og gran 8 kr.

Myrer. Større myrer i Etnedalen er der mellem Rødsjø og
Steinbuvatn og omkring Gjera og Livasbækken.

Myrerne i Etnedalen herred benyttes baade som havnegange
og slaatter.

Adskillige mindre muldmyrer er vistnok for en del skikkede
for dyrkning. Der findes og mosemyrer.

Der er flere tildels gode torvmyrer. De benyttes lidt. De
ligger alle høit paa aaserne og paa fjeldet.

Jagt. I herredet er endnu lidt bjørn og gaupe, videre maar,
oter og røskat. Gjenstand for jagt er ræv, elg, hare, tiur, aarfugl,
rype, jerpe og trost.

I Etnedalen har bjørnen herjet i enkelte stølstrakter til
forskjellige tider i 1912.

Stenbrud. I Etnedalen forekommer tagskifer, tildels grøn,
paa Steinsætgaardene.

Der er skifer paa Smiegaarden i Nordre Etnedalen.

Industrielt anlæg er Lundefoss sag og høvleri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free