Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
KRISTIANS AMT.
Der var 135 maal kjøkken- og frugthave, og der var 426
frugttræer.
Der var 7 946 maal kunstig eng, ialt 16 926 maal dyrket
jord, iberegnet areal og have, og 13 987 maal naturlig eng paa
indmark. Tilsammen 30 913 maal ager og eng.
Der var 4 510 maal udslaatter, 9 850 maal fjeldslaatter,
8 261 maal havn uden skog, 33 091 maal havn tildels med skog
og 157 362 maal skogmark.
Der var 7 839 maal myr, hvoraf 527 maal skikket til
brænd-torv og 328 maal er skikket til torvstrø.
Land skikket til opdyrkning angives til 3 770 maal, hvoraf
697 maal myr.
I aarene 1901—1907 antages opdyrket 877 maal, hvoraf 66
maal myr.
Ved Tisleifjorden, omtrent i samme høide som Hemsedals
øverste bygd paa denne kant, Lykkengaardene, er der mauge
sætre. Der er flere tusen maal med ganske svag, jevn
heldning mod sydvest og ned mod Tisleia. Jordsmonet er tyk
græstorv, der ligger paa stenfri og ren ler eller lergrus. Her
kunde hundreder af maal pløies; nogen grøftning maatte til.
Redskaber i 1907 var: 57 slaamaskiner, 3 meiemaskiner,
21 kombinerede slaa- og meiemaskiner, 9 radsaamaskiner. 2
bred-saamaskiner, 4 saamaskiner for græsfrø, 55 hesteriver, 1 4-hjuls
tospændt arbeidsvogn, 113 4-hjuls enspændte arbeidsvogne, 344
arbeidskjærrer.
Der avles mere turnips end før.
Sneen pleier at gaa bort omkring midten af mai i dalen,
i juni paa fjeldet.
Vaaronnen pleier at begynde 15—25de mai, jo høiere
gaardene ligger gjerne desto før.
Slaatten begynder som regel i sidste halvdel af juli, skuren
derimod i slutningen af august.
Det er meget sjelden, at kornet fryser; det kan hænde paa
høitliggende steder som i Hippebygden.
Frugtavlen er liden, men kirsebær og æbler bliver modne.
Der avles en del ribs og stikkelsbær, og sælges i senere aar tyttebær
og blaabær; i somme aar er der ikke lidet multer, i andre aar ingen.
Kjøkkenvækster som kaalrabi, gulerødder og næper dyrkes til
husbehov.
Dyrkningen af grønsager er ikke af synderlig betydning.
Havnegangene er gode, om end tildels indskrænkede;
fjeld-beiterne er meget gode, og der er slaatter ved sætrene. De fleste
gaarde har to sætre, en hjemmesæter og en langsæter.
Udmærkede beiter og slaatter er der paa fjeldet ved sætrene
mellem Valdres og Hallingdal og i Skrautvaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
