Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE AURDAL HERRED.
367
sens haug et sværd; i en anden haug sværd og andre sager; paa
samme gaard en øks; paa Midt-Strand i en brandgrav sværd, spyd,
skjoldbule, ødelagt ved hug, tverøks, jernkjedel; paa Nord-Strand
et redskab; paa Strand i en haug flere sigder; paa Fodnes i en
stor haug sværd og spyd; paa Haugen en nøgel ; paa Holdal i en
haug 4 pile, kniv, ring med krampe, mundbid og andre jernsager;
paa Lyseng i en myr et sværd; paa samme gaard i en myr et
sværd og en pil; paa Krakkepladsen en vævske; paa Ringisaaker i
en røs 2 økser, i en anden røs øks; i flere røser sværd og 2 spyd;
paa Svenes trefod af jern, paa Follunglo i en røs 60 vævjern og
en pil, paa Aakervolden en øks; paa Haganes 2 økser og 3 pile;
et stort depotfnnd paa Hilme er før omtalt (bind II, pag. 552).
Aurdal hovedkirke er en tømmerbygning i korsform,
opført 1735 og med 320 siddepladse. Over mønet er anbragt en
høi, slank tagrytter. Kirken afløste en treskibet stavkirke med
særskilt klokkestøpul.
Nordre Aurdal kirke kaldtes Lundar kirkja. Sognet
benævntes almindelig Aurdals sokn. Kirken nævnes i de pavelige
nuntiers regnskaber 1327 som ecclesia de Ordal cum capella,
og i aar 1358, da kirkens præst var Bergulf Tordersøn. Ifølge
besigtigelse af 1675 og regnskaberne for 1694 havde kirken
omgang (svaler) og var en treskibet stavkirke med særskilt
klokkestøpul. I besigtigelse af 1686 siges, at den havde intet loft, det
vil altsaa sige, at den fremdeles havde beholdt sin middelalderske
aabne tagstol. Ifølge Worm stod paa en af kirkens klokker en
runeindskrift: «Gudman (Gudmund?) geröi mik». Da sognet fik
en ny tømmerkirke 1735, maa den gamle kirke formodentlig
være revet. I kirken er en middelaldersk døbefont af klæbersten
med fod af træ.
Skrautvaal kirke, Skrautvåls kirkja, er en korskirke af
tømmer med 300 siddepladse og opført i 1785. Egen præst ved
kirken nævnes i 1348; han kaldes præst «å Abolum» og han boede
paa gaarden Aabol, som altsaa har været præstegaard. I
universitetets oldsamling er fra kirken en middelaldersk bænkeryg med
senromanske udskjæringer.
Paa gaarden Søhus i Skrautvaal stod tidligere et kapel af
stav fra middelalderen. Kapellet omtales hos Worm 1643, der
siger, at der i kapellets gulv var en gravsten, hvorpaa saaes
indridset en kvindelig figur og en runeindskrift, som efter Worms
læsning ingen mening giver, men ifølge Miltzov lød saaledes:
«Her hvilir Elin Reisdotr, årtid hennar er Klemet messo aftan».
Kapellet nævnes dernæst i et kirkeregnskab for 1672 som en
stavbygning med svaler. Ifølge en meddelelse i Aurdals
kalds-bog fra 1733 stod dengang endnu en levning af kapellet «med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
