Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VESTRE SLIDRE HERRED.
375
ligger, gaar ogsaa ind i Vang herred; mellem begge ligger
Lange/onn paa grændsen mod Vang herred, mellem Hy døla,
Svenskin, Helin og Movatn. Dalbunden om søndre bred af
Svenskin er temmelig myret.
Landet paa østsiden af Slidrefjorden har ogsaa
mange sætre i høiderne. Fuglhaugene ligger i Vestre Slidre
herreds sydøstlige hjørne; Kvithøvd, 1013 m., paa grændsen af Østre
Slidre, og Kvalehøiden, østenfor Slidrefjorden nord for hovedkirken,
er begge kjendte for sine vakre udsigter.
Renshøvd ligger ret op for Lomen annekskirke; fjeldene er
i regelen skogbevoksede.
Der er nogle dale eller forsænkninger i den østre del
af Slidre herred; saaledes ligger Dalelvens dal paa grændsen
mellem Vestre Slidre herred og Nordre Aurdal herred, senere
paa grændsen mellem Vestre Slidre herred og Østre Slidre
herred indtil Hovifjorden, hvor den gaar helt ind i Østre Slidre
herred.
Sidedal til denne er Heggeelvens dal, som gjennem øvre del
af Heggefjorden og videre vestover danner grændsen mod Østre
Slidre herred; den gaar helt ind i Østre Slidre, der hvor
sidedalen Hyggjandes dal gaar op, men bliver atter grændsedal
mellem Vestre Slidre herred, Østre Slidre herred og Vang
herred.
Hyggjandes dal, i Vestre Slidre herreds nordligste snip, gaar
ind i Vang herred.
Der er faa gaarde og en samling af sætre i denne dal.
Geologi. Skifer danner den største del af det faste fjeld
i Vestre Slidre, og det er denne bergart, som giver det bedste
land for dyrkning i herredet. I den sydvestlige del er der noget
granit i fjeldene; nær grændsen mod Vang er der gneis i
Valdres-dalen.
Grønsendknipen, 1 332 m., bestaar af granit.
Evig is og sne i Langfonn udgjør ca. 0.2 km.2
Herredets elve, Begna med tilløbene Sundeimelv (Krokelv),
Dalelv, Heggeelv, Hyggjande, Aabjøra (Tisleia, Flyaaen), Hydøla,
Helins- og Movatns vasdrag, er før omtalt (bind I, pag. 293
—297).
Elven mellem Slidrefjord og Strandefjord danner først
Pjaate-foss med 3 m.s fald og saa Fosseimfoss med 6—7 m.s fald. Den
er udnyttet til sag, mølle og til elektrisk belysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
