Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
KRISTIANS AMT.
Den i sig selv lidet rimelige beretning bliver endnu mindre trolig
af den grund, at han siger, at den forsvundne bygd hed
Kvams-herred, hvilket jo er det gamle navn paa Lomen sogn.
Kraft har et «sagn» om, at der skal have staaet kirke paa
Tildeim.
Ved kongeskjøde af 23de august 1723 blev kirkerne i det
daværende Slidre præstegjeld — sammen med Vang og Furnes
kirker paa Hedemarken — solgt til Vangs almue for 3 530 rdlr.
Kirkerne i Slidre blev af Vangs almue solgt til en privatmand,
men blev senere overdraget til almuen, den ene halvdel i 1766
for 800 rdlr. og den anden halvdel i 1769 for 1 000 rdlr.
Gudstjenester holdes vekselsvis i Slidre, Lomen og Røn
kirker, dog saaledes at sognepræsten aarlig holder 1 å 2
søndags-tjenester oppe i den præstegjeldet tilhørende sætergrænd.
Ved kgl. resi. af 16de oktober 1848 blev det bestemt, at
Slidre residerende kapellani skulde nedlægges og præstegjeldet
deles i to kald, nemlig Vestre Slidre, bestaaende af Slidre, Lomen
og Røn sogne, samt Østre Slidre, indbefattende Hegge, Volbu og
Rogne sogne.
Mos kirkja laa paa Mo, sydlig i Slidre sogn. Sognet nævnes
1368. Kirken var efter Nicolaysen, «Norske Fornlevninger» en
stenkirke, hvoraf mure saaes endnu i begyndelsen af 19de
aarhundrede. Den stod efter sognepræst Hermann Ruge (1743) «nedenfor
gaarden ved elven mod Slidrefjorden». Han omtaler den
formentlig fra kirken hidrørende kalk af træ, som nu er i
universitetets oldsamling. «Den har ei været stor, men opbygget af
skjønne stene, som Slidre hovedkirke. De igjen staaende rudera
er mere end en mands høide», heder det i en senere beretning
af Ruge fra 1750.
Den paa vestsiden af vasdraget liggende del af det
nuværende Røn sogn har i middelalderen udgjort et eget sogn. Det
kaldes 1333—1335 Odar sokn (maaske feil for (Eöinar sokn, eller
Øde), men almindelig Øyjar sokn. Kirken har, som før berørt,
formodentlig staaet paa den nær øde liggende gaard Kirkevold, og
egen præst nævnes 1316. Sognet kaldes ogsaa Sollabü sokn efter
bygdens navn (se under «gamle bygdenavne»). Nedlagt efter reskript
af 18de august 1747. Kraft siger udtrykkelig, at kirken stod paa
Øie og tilføier i 2den udgave, at kirkegaarden endnu vedligeholdes
og benyttes til begravelser.
Paa Firistrd (.Fyristrå), Førstraa, laa i middelalderen kirke
for den paa østsiden af vasdraget liggende del af det nuværende
Røn sogn. Egen præst er nævnt 1308. Det var en stor kirke.
Kirken er, som nævnt, nedlagt efter reskript af 18de august 1747,
og som præstegaard nævnes Ptifr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
