Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
KRISTIANS AMT.
Mellene bestaar af yngre sparagmit, og under den ligger der skifere.
De skifere, der er brugelige til tagskifere, ligger ca. 30 m. under
grændsen mod sparagmiten. 1 skifere, som ligger under
tagskiferne, er der fundet spor af forsteninger, graptoliter, saa
skiferne er af silurisk alder. Umiddelbart under den række af
lag, som fører tagskifer, ligger kvartsskifer.
Udstrækningen i felt er som omtalt betydelig.
Efter Edward G. Roberts har skiferne ved bruddene disse
mægtigheder ovenfra nedad:
Engelske fod. Meter.
Violet skifer med pletter, god 7 2.1
Grøn skifer, middels god . . 10 3.1
Haard, blaa skifer, almindelig . . 35 10.7
Marmorlag «kvitgor»..... . . 2 0.6
Blaa skifer, lidt flammet, god . . . 22 6.7
Grøn skifer, god...... . 27 8.3
Mørk blaa skifer, god . . . . 5 1.5
Lys grøn skifer, god . . 6 1.8
Lys graa (bastard), middels . . 6 1.8
120 36.6
Den samlede mægtighed af tagskiferbeltet er saaledes efter
dette 36.6 m.
Valdresskiferen er ligesaa god og vakker som den engelske
skifer fra Nord-Wales, og derhos er der i Valdres grønne skifere,
som skattes hoiere. Skiferne i Nord-Wales ligger imidlertid
saaledes til, at de kan brydes i kjæmpemæssige aabne brud, medens
Valdresskiferne falder ind under den skraarnng, hvori de ligger,
saa man ved brydningen snart faar fjeld over sig.
Faldet er overalt ind under aasen i retning mod
nordnordost og nordøst, og faldvinkelen er forskjellig, fra 10° og op
til 40°.
De lag, som er tagskifer, er ikke paa langt nær opskjærpede
i sin hele længde, og ei heller kan man overalt i bruddene se
skiferens fulde mægtighed. Affaldet er i de gamle brud ikke
fjernet tilstrækkelig.
De brugelige skiferlag ligger som nævnt paa en zone i
strækning fra vestnordvest til østsjdøst, med fald ind under aasen;
de ligger ikke paa samme geologiske niveau.
Som ved alle tagskiferbrud er skifrigheden forskjellig fra
lagenes strøg og fald; men forskjellen mellem lagningen, der
forøvrigt ofte vanskelig kan iagttages, er ikke meget forskjellig
fra skifrigheden, ialfald paa sine steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
