- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
426

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42-1

KRISTIANS AMT.

hovedvei gjennem Skrautvaalsbygden er smal og har tildels sterk
stigning, saa den er uskikket for tung kjøring og for automobiler.
Det er foreslaaet, at veien bør lægges over paa vestsiden af
Sæbu-fjorden; derved bliver der god vei til to veiløse kredse. Der har
været dissens om distriktsbidragene fra Nordre Aurdal, Vestre
Slidre og Østre Slidre kommuner.

Anlægget er beregnet til 148 000 kr. Arbeidet skal begynde
vaaren 1913.

Dermed bliver god vei fra Fagernes til Bygdin, og denne
vei vil lette transporten af skifer fra bruddene i Østre Slidre.

Herredet var i 1909 delt i 9 skolekredse med 309
undervisningsberettigede børn; der var 6 lærere og 2 lærerinder.

Ifølge skatteligningen i 1910 udgjorde den samlede antagne
indtægt 333454 kr., formuen 2197000 kr. Samlet
herreds-skat var i 1910 19 501 kr., fordelt paa 731 skatydere.

Vang herred.

Vang herred (1606.45 km.2, i 1890 2162 indbyggere, i 1900
2 083 indbyggere, i 1910 1855 indbyggere) udgjør Vang præstegjeld
med Vang hovedsogn med Hænsaasen kapel, Øie sogn og Hurum sogn.

Herredet udgjør Vang lensmandsdistrikt og thinglag.

Vang herred har navn efter det gamle navn paa
præste-gaarden, gammel form Vangr. græsgroet slette, grønning. I ældre
tid ofte brugt om græsvolden omkring en kirkegaard, hvor
menigheden samledes; derved er det blevet navn paa adskillige
kirkesteder og som følge deraf sognenavn.

Øie sogn har navn efter gaarden Øie, gammel form Øyjar,
i betydning flad strækning langs vand. Gaarden ligger ved
Vangs-mjøsen. Bygden kaldes nu almindelig Dalen og en mand derfra
en ubbdøl. Det sees af ældre former, at sognet ogsaa har været
benævnt Uppdalr, det vil sige den høitliggende dal.

Hurum sogn har gammel form Hçröin, sammensat af vin
med harör, haard, her vel: vanskelig, besværlig at dyrke. Senere
er i udtalen indtraadt den saa hyppige sammenblanding mellem
-vin og -heimr. Navnet har været bygdenavn alene, saa langt det
kan følges op i tiden; men dermed er ikke udelukket, at det fra
først af kan have været gaardnavn. Det udtales Høre, Høresbygda.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free