Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANG HERRED.
453
bygget og udvidet», saa at der af den gamle bygning blot staar
igjen den indre reisning og de udskaarne portaler m. v. Koret
er sporløst forsvundet, tagkammen ligesaa. Tagrytteren er
nedtaget og indsat i kirkegaardsporten. Klokkerne hænger i en
fritstaaende støpul af bindingsverk. Ligesom i Lomen er der i Hurum
kirke tversover korbuen anbragt en udskaaren planke, som forøvrigt
i 1828 paa en smagløs maade er blevet malet og forgyldt. Af
portaler eier kirken, ligesom Lomen, 3, der tilhører den
sogn-valdreske type. Den ene, der nu er anbragt i kordøren, dannes
kun af halvsøiler og arkivolt og er øverst prydet med fritstaaende
kapitældyr med sneglehusformig oprullet bagdel; paa den venstre
halvsøile forekommer et sjeldent ornament, nemlig en vertikal
række krigerhoveder, af hvis mund der udgaar en baandslynge.
Øverst oppe under kirkens triforium er der en runeindskrift,
«Asgrimr». I 1888—89 undergik kirken en større forandring,
idet den fik ny paneling udvendig, nyt skiferstenstag og nye
vinduer, ligesom der tilbyggedes et sakristi.
Hçöinar kirkja er Hurum annekskirkes gamle navn.
Paa alterpladen ligger et tæppe af atlask med broderier,
hvilket oprindelig har tilhørt Thomaskirken, skjænket til denne
af oberst Iddeking.
Øie annekskirke er en liden langkirke af tømmer, den
er panelet, hvidmalet og forsynet med en liden stut tagrytter
midt paa mønet. Af et aarstal i en af bjelkerne har man sluttet,
at den er opført i 1747. Den afløste en ældre stavkirke, hvoraf
er bevaret 2 dørstolper, som nu findes i universitetets oldsamling.
Kirken nævnes første gang i de pavelige nuntiers regnskaber 1327
under navn af Opdal kirke.
Sognet flk ny kirke 1747, og dette aar er vel kirken revet.
Dens svalgang omtales i regnskaberne for 1673—75.
Ifølge Ramus stod der 1735 paa alteret et messingskrin, vistnok
et relikviarium, der forlængst er forsvundet. Rygh ytrer: Mon
det ikke skulde være det ved denne kirke omtalte relikvieskrin,
som bevares i Bergens museum med angivelse af, at det er fra
Thomaskirken paa Filefjeld.
Øyja (eller Øyjar) kirkja er Øie annekskirkes gamle navn.
Den var ogsaa benævnt efter bygden, Uppdals kirkja (saaledes i
pavelige nuntiers regnskaber 1327). I Stavanger stiftsbog 1626
findes begge navne.
I kirken er et røgelsekar.
I universitetets oldsamling er fra kirken ogsaa en bueportal,
et altermaleri (antemensale), en gammel bænk og en ligsten med
runer.
Tomåsskirkja å Fillaf] al li, den gamle stavkirke i Smeddalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
