Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANG HERRED.
455
tæt ind til endevæggen, saa de ofrende ikke kunde gaa rundt
alteret. Kun 3 smaa, senere indsatte, vinduer gav kirken lys.
Vægge og tag var i nyere tid indvendig sorte som i en
badstue, og det paastodes, at der var dem, som tog sig for at røge
rensdyrkjød i den næsten hele aaret øde kirke. Man har sagt, at
kirken engang har været sognekirke for beboerne af Smeddalen,
en nu aldeles øde dal paa Filefjeld, hvor der engang skal have
boet folk, der ernærede sig af at tilvirke og bearbeide myrmalm.
Der findes dynger af smedjeslaggstykker i Smeddalen, ligesom
dens navn jo tyder i samme retning. Kirken var, som omtalt, i
lange tider forladt; men i aarene 1615—20 overtalte sognepræsten
til Vang, hr. Thue Auchessen, almuen til at istandsætte den øde og
da forfaldne kirke. Sognepræst Ove Vangensten (ca. 1629—60)
fastsatte Mariæ besøgelsesdag den 2den juli til prædikedag for
Thomaskirken.
Kirken var berømt som undergjørende, hvorfor ogsaa splinter
og afskrabet støv af dens vægge sendtes lange veie til helsebod
for syge. Kirkens træverk solgtes til nogle mænd, der havde
paataget sig at bygge broer paa Filefjeldsveien.
Da kirken skulde nedtages 1808, var der ikke mange, som vilde
overtage at rive den hellige lovekirke. Præsten flk fat paa nogle
gamle folk, som var villige, og da de blev syge, hed det, at det
var huldren, som havde hevnet sig paa dem ved at paaføre dem
sygdom.
St. Thomaskirkens klokker var berømte for sin herlige klang,
og en folkemelodi, «St. Thomas klokkelaat», er optegnet af L. M.
Lindeman. Om disse klokker berettes et sagn. De blev først
flyttet til Hurum kirke, det sydligste anneks til Vang. De klang
daarlig dernede, det hed, at huldren havde berøvet dem deres
lyd. Saa flyttedes de til hovedkirken; der lød de lidt bedre, og
endelig til Øie, det øverste anneks; men heller ikke der kunde
de lyde saa, som de havde lydt paa fjeldet.
I kirken var en del helgenbilleder, der skal være gaaet
til Tyskland. Der siges, at i det 18de aarhundrede var de
ophængt rundt om i kirken paa væggene; paa et af dem var Kristus
og Kristian IV, og under dem stod der: «I denne skikkelse
aabenbarede Kristus sig for Kristian IV.»
Fortællingen om kirke paa Helestranden synes efter H. Ruges
omtale deraf (1743) at kunne have sin oprindelse deraf, at her
paa østre side af vandet har staaet sætre, kaldt «Kirkesætrene».
I en beretning af 1750 siger Ruge, at stedet kaldes «Kirketomten».
Kraft siger, at her var en slette, kaldt «Kirketofterne».
Efter en tradition i bygden (meddelt O. Rygh af en mand fra
Vang 1888) skulde der tidligere have staaet kirker paa Nordre Bø
og paa Remme. Dette faar for Nordre Bøs vedkommende nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
