Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vekstliv.
19-
uren under Hortekollen og er merkelig derved, at vi i disse urer
næsten udelukkende finder saadanne planter, som ogsaa findes
vest-og nordenfjelds i lignende urer. I lavlandet nord- og østenom
Hols-og Stensfjorden findes siluriske lerskifere og kalkstene med en rig
og afvekslende plantevekst. Blandt andet findes saaledes i lavlandet
(og væsentlig paa siluren):
Phleum plialaroides, Brachypodium pinnatum, 0> ellis latifolia,
Poly-gonum dumetorum, Jnula salicina, Carlina vulgaris, Galium silvestre,
Dracocephalum Ruyschianum, Echinospermum Lappula og de/texum,
Veronica spicata, Androsace septentrionalis, Torilis Anthriscus, Cornus
sanguinea, Ribes alpinum, Rubus cæsius og (ved Vik) en bastard af denne
og den almindelige teiebær, R. Areschougii, Spiræa filipendula, Prunus
spinosa (slaape), Ophioglossum, Polygala amara, Cratægus, monogyna,
Coto-neaster nigra, Lithospermum officinale, Ononis procurrens, Rubus idæus
anomalus (en afart af bringebær med hele blade), Agrimonia Eupatoria
(bladene lugter som æbler), Stellaria crassifolia vat-, subalpina; ved Sten
Geranium macrorhizum og Schedonorus erectus, som begge er meget
sjeldne, men kanske ikke oprindelig vildtvoksende.
Mellem Yik og Kraakvik ved Stensfjorden findes to meget sjeldne
Orchidéer, flueblomsten Ophrys myodes og Cephalanthera rubra.
Ogsaa St. Olafs bolle eller venussko (Cypripedium Calceolus) vokser
paa Ringerikes silurformation. Flere af de her nævnte planter
vokser ogsaa oppe i porfyrurerne under de høie bjergvægge.
Medens de tørre, varme silurbjerge og porfyrurerne har en
sydlig flora, vokser paa de skyggefulde, fugtige bjergvægge i Krogkleven
flere fjeldplanter, som hører til de store sjeldenheder i disse
lavereliggende egne. Mest iøinefaldeude blandt disse fjeldplanter er den
staselige Saxifraga Cotyledon (bjergbrud, venegut). Den har en
roset af kjødfulde, stive blade ved roden og en blomsterstilk, som kan
blive et par fod lang og som er sterkt grenet og bærer indtil flere
hundred hvide blomster. Disse hvide blomsterduske smykker i
Krogkleven skyggesidens lodrette klippevægge. Af andre fjeldplanter
i Krogkleven inerkes den smukke og fine bregne Cystopter i s montana,
Asplenium viride, Drab a incana, Cerastium alpinum og
Saxifraga nivalis.
Krogskogen, som skiller Ringerike fra Kristiauiadalen,
Finmarka mellem Lier og Modum og Hol ei a mellem Ringerike
og Snarum er høitliggende skogtrakter med gran- og fureskog, aaser
og dalstrøg, myrer og vande. Hist og lier stikker de høieste koller
som Opkuven, Gyrihaugen og Ringkollen paa Krogskogen,
Hov-landsfjeld paa Finmarka o. fl. med skaldede skogløse isser op af
skogmarkerne. Disse nøgne koller har ogsaa enkelte fjeldplanter, f.
eks. G-mphalium supinum og Arctostaphylos alpina (rypebær).
Floraen i disse skogegne bestaar væsentlig af plancer, som gaar
langt mod nord og høit tilfjelds. Dvergbirken (Betula nana)
findes af og til paa myrer og antyder sammen med endel andre
af de almindeligere fjeldplanter, som Phleum alpinum,
Epilobium-arter o. fl., den begyndende alpevegetation. I de frodige skoglier
kan man paa sine steder vade op til ørene i græs, dannet af
mands-liøie græsarter og bregner, bjørnetort (Mulgedium alpinum, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
