Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Numedal og Sandsvær fogderi.
43
Som man ser, er Laagens fald ilden sammenligning størst mellem
Tunhøvdfjord og Sporan bro. Her lober den i den trange dalkløft
næsten ustanselig som en skummende fos. Dernæst kommer
strækningen fra Laaglibjerget til Ossjøen. Mindst er faldet paa den lange
strækning mellem Rollag kirke og Kongsberg by.
Ogsaa Opdalselvens fald er meget betydelig mellem indsjøen
Fønnebofjord og Sporan bro, en strækniug af 5 km. Her falder
Opdalselven 190 m. eller 38 m. pr. km.
De korte strækninger mellem Paalsbufjord og Tunhøvdfjord og
mellem Sporan bro og Norefjord er her ikke medtaget. Laagens
fald er paa disse strækninger henholdsvis omkring 6 og 4 m.
pr. km.
Fjeldpartierne paa østsiden og vestsiden af
Laagen-dalen har en meget forskjellig karakter.
Den fjeldkjede, der skiller Laagendalen fra Telemarken, naar en
betydelig lioide og bestaar for størstedelen af snaut, skogbart hoifjeld.
Selv Skrimsfjeldene helt nede i Sandsvær har hoifjeldskarakter. Lavere
belter, hvor plateauet er skogbevokset, findes nord for Jonsknuten,
hvor Jondalen trænger op, og syd for samme fjeld, hvor
Kobber-bergdalens og Dalelvens dalforer trænger op.
Fjeldene paa østsiden af Laagen er gjennemgaaende
lavere og har selv i sine nordligste, nærmest Hardangervidda,
liggende partier kun for en mindre del hoifjeldskarakter.
Saaledes er der spredt skog hele veien paa overgangen mellem
Skurdalen og Hol og mellem Paalsbufjord og det nordlige af Tunhøvd
paa den ene side og Hallingdal paa den anden.
Fjeldpartiet mellem Opdal og Dagalien er hoifjeld.
Mellem Numedal og Eggedal er der for største delen hoifjeld;
men söndenfor begynder plateauet at blive mere skogbevokset, og
fjeldplateauet har i størstedelen af Rollag og i Flesberg og længere
syd den almindelige østlandske karakter, hvor i regelen kun en
enkelt hoitliggende top er skogbar. /
Kommunikationer. Fogderiets hovedvei træder ind i
dalen syd for Hvittingsfos paa Laagens østside. Den fortsætter snart
paa venstre, snart paa hoire side af dalen, indtil den hinsides Sporan
bro bøier ind i Opdal, hvor den folger dalen til Gronneflaten og
derefter fortsætter som bygdevei til dennes øverste gaard. Den
passerer over 8 større broer — 7 over Laagen og 1 over Opdalselven.
Veien er helt chause mellem Kongsberg og Sevle i Nore. Nord
og syd for disse steder kun delvis. Gjennem jernbanen mellem
Hougsund og Kongsberg har denne by forbindelse med Eker og videre
med Kristiania og Drammen paa den ene side og distrikterne omkring
Randsfjordbanen og Krøderbanen paa den anden.
De ovrige kommunikationslinjer vil blive omtalt under de
paa-gjældende herreders beskrivelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
