Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sandsvær herred.
49
rdlr. maanedlig i lon; men den blev atter nedlagt endnu for
Kongsberg sølvverks anlæg.
I 1839 blev der givet statshauptmand Thorne i Drammen
bevilling til at opfore en kobbersraeltehytte paa Stengelsrud syd for
Jondalen for drift af nogle 5 å 6 km. nordenfor liggende
kobberanvisninger. Driften kom igang i 184ü, men blev et par aar efter
nedlagt som ikke lonnende.
Paa gaarden Aas i Eftelot var der i midten af det 17de
aarhundred et glasverk. Det blev imidlertid i 1665 forflyttet til
Hadeland, da der opstod konflikt med Kongsberg solvverk om
brændsel.
Af amtets stortingsmænd senere end rigsforsamlingen har
to været fra Sandsvær, nemlig overretsprokurator Knoph, der modte
paa stortinget i 1818 (han var fedt i Eker); og prest i Sandsvær,
Wille, der modte paa tinget i 1857 og paa det overordentlige
storting i 1858 (han var fodt i Vaale i Jarlsberg).
Topografi
Sandsvær kan i topografisk henseende naturligen deles i tre
partier. Den sydligste del, der omfatter Tuft, Komnes og storstedelen
af Eftelot, det midterste parti, der omfatter det nordligste af Eftelot
og den del af Hedenstad. der ligger syd for Kongsberg, og det
nordligste parti, der omfatter strækningen nordenfor Kongsberg og
partierne omkring denne by. Jondalen vil blive omtalt for sig selv.
Det nordligste parti er en af skog opfyldt dal af ringe bredde,
tyndt og spredt bebygget, temmelig flad og med jevnt skraanende
aaser. Der er sandmæler mod Laagen.
Det midterste parti er den videste og smukkeste del af Sandsvær.
Her er dalen meget bred. Mod vest trænger nemlig her
Hedeostad-kroken og andre grænder hinsides Hedenstad kirke langt indover mod
Skrim og fjeldene paa grænse i af Hitterdal. Næsten overalt fra
dalen ser man toppene af Skrim i en heide af mere end 800 m.
over Laagen, og fra mange steder ogsaa Jonsknuten i en høide af
over 850 m. over Laagen.
Lige overfor paa ostsiden af dalen er fjeldpartiet afbrudt af en
tverdal, der forer over mod Fiskumvandet i Eker. Vandskillet i
denne dal ligger neppe mere end 100 m. høiere end Laagendalen
nedenfor Labrofos. Hvis Laagendalen havde beholdt den samme hoide,
som den har ovenfor Kongsberg, endnu en 5 å 6 km., vilde det kun
have manglet lidet paa, at Laagen havde taget sit løb gjennem
Fiskumvandet og faldt i Drammenselven ligeoverfor Hougsund.
Skraaningerne fra denne tverdal ned til Laagendalen bestaar for en
væsentlig del af dyrkede marker. Hedenstadkroken kan betragtes som den
vestlige fortsættelse af denne brede tverdal der forbinder Laagendalen
og Fiskum.
4 — Buskeruds amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
