Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sandsvær herred.
53
Af elve, der væsentlig tilhorer andre distrikter, inen har sit
udspring i Sandsvær, kan nævnes Sleindalselven, der udspringer i
Fagervand, gjennemstrømmer Myklevand og gjennem Slemdal og
Far-risvand falder ud i Larviksfjorden. Længde inden herredet 12 km.
Den sondre Dalelv, der udspringer i det sydlige af Sandsvær
og falder i Laagen i Lardal. Længde inden herredet 6,5 km.
Vest-foselven, der falder i Fiskumvand, men har 3 km. af sit lob
inden Sandsvær herred.
Af vamle er der et meget stort antal paa aaserne og fjeldene
omkring dalen, men faa af dem har nogen betydelig storrelse Storst
er Myklevandet i Slemdalselvens vasdrag syd for Skrim; det er 5,is
km.2 Ramsvand vest for Myklevand er 1,15 km.2 Dernæst kommer
store Stolevand og Ravaldsjoen ogsaa i nærheden af Skrimsfjeldene,
de er henholdsvis 0,90 og 0 89 km.2 Kolsjøen paa hoideplateauet
vest for Hedenstad kirke er 0,85 km.2 Heiern vand paa østsiden
af dalen paa grænsen mod Hof i Jarlsberg er henved 1.5 km.2,
hvoraf 1,16 i Sandsvær. Ingen af de øvrige vande naar op til 0,70 km.2,
og der er neppe mere end 4 eller 5 af dem, som naar op til 0,30.
Fisket. Der fiskes i Laagen: Gjedde, åbor, ørret, roi og aal.
Ved gaarden Øeri skal det bedste fiske findes. Der fiskes desuden en
liden smule laks ved Hvittingsfossen, det overste sted i Laagen,
hvorhen laksen naar. Aal findes helt oppe i Kobberbergelven. Dette skal
være det sted i Norge, hvor aalen gaar længst op fra havet.
Vandene er i regelen ikke synderlig fiskerige. Abor,
ørret, røie og aal forekommer.
Af myrer findes der mange, navnlig paa vest- og sydsiden af
Skrimsfjeldene, men ingen af betydelig storrelse.
Koilimilllikatiouer. Jernbanen er tidligere omtalt.
Hovedveien træder ind i Sandsvær paa ostsiden af Laageu,
gaar ved Eftelot kirke paa bro over til vestsiden, gaar ved Hostoet
atter over til Laagens østside og folger denne over Skollenborg til
Kongsberg og gaar derfra atter over paa vestsiden af dalen. Den
er stykkevis ny chause, stykkevis gammel vei.
Foruden hovedveien langs Laageu gaar der endvidere fra
Hvit-tingsfos stadig vei opover paa den side af dalen, der er modsat
den, hvor hovedveien gaar. Ved Hvittingsfossen er der bygget
jern-bro over til vestsiden af dalen.
Fra Kongsberg gaar der kjørevei til Vestfossen. Denne vei
er forsaavidt merkelig, som det, bortseet fra senere omlægninger og
forbedringer, er den ældste ordentlige kjorevei i Norge. — Den blev
bygget i 1624 i anledning af Kongsberg sølvverks anlæg og gik fra
provianthuset i Drammen gjennem Eker over Tisleigaards bro til
Kongsberg. I 1665 var der sammenhængende vei helt til Kristiania,
efter udsagn af den daværende generalveidirektør.
Fra Skollenborg gaar der ogsaa vei til Fiskum over Brænne
og Kjennerud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
