Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<54
Buskeruds amt.
fremstillet Raguar i ormegaarden. Bygningen er fra det 13de
aarhundred, altsaa meget ældre end sortedøden.
Ovenfor veien skal der ligge en kjæmpehaug, hvor der i sin tid
stod en bauta, som dog nu er forsvundet. Paa Krafts tid var der flere
kjæmpebauge paa Kravik.
Kj on tveit (betyder rimeligvis delingen ved tjærnet). Skyld 8,10.
ett brug.
Ve hus (ligefrem et hus, hvor der er ved eller skog), paa hoiden
mellem Kravikfjord og Vergeelvens dalføre. Skyld 8,00, ett brug.
I nærheden ligger gaarden Kverndalen. Her er der ogsaa en,
gammel stue med ljore i taget; der er dog nu lagt et loft under.
Ilvaale (det samme som hval, d. e. rund høide). Skyld 12,24.
Største brug 5,35. I 1604 en fjerdinggaard.
V etterhus (vinterhus, at vetter, d. e. vinter) i Øgternelvens
dalføre. Skyld 17,61. Storste brug 9,25. 1 16 0 4 en fuldgaard.
Sevle (skreves i 1593 Sefflenn. Navnet er rimeligvis et af de
ældste i dalen og er sammensat med vin ligesom Vinneren, Blineren
osv. Hvad sev betyder er usikkert). Skyld 20,20. Storste brug 6,15.
Skjønne (skreves i 1 604 Stiernne og betyder ligefrem stjerne,
et underligt navn paa en gaard). Skyld 19,41. De storste brug
henholdsvis 10,28 og 8,87. I 1604 en fuldgaard.
I nærheden ligger det i 1880 opførte Skjønne kapel, en
trækirke med 336 siddepladse.
Borge, nordre, søndre, mellem og vestre (betyder ligefrem
borgen) i Borgeelveus dalføre. Skyld 22,90. De tre største brug
henholdsvis 8,10, 6,03 og 5,87.
Vest for Borgeelven, mellem denne og Laagendalen, ligger
Lands-nibba. Fra dens top faar man et, udmerket overblik over dalen. Man
har i vest, antagelig 5 å 600 ru. ret under sig, Laagen, der skummre
frem i sin trange rende. Længere borte mod sydvest ser man høitliggende
gaarde i Opdalselvens dalføre. Mod øst har man Borgendalen og ret
foran sig mod syd ser man Norefjord. Man ser forøvrigt Eidsfjeld,
Iniingan-fjeld i Opdal, Joninfjeld vest for Tunhovd, Hagelbunatten nord for
Eggedal, Norefjeld øst for Eggedal, Snenatten øst for Norefjord og mange
andre fjelde foruden talrige trange sidedale med en høitliggende
bebyggelse i Nore herred.
S por an (betyder ligefrem spor. Kan staa i forbindelse med,
at man har seet spor af mennesker eller dyr her). Skyld 13,2. Største
brug 5,61. I 1604 en fuldgaard.
Land-Ødegaar de n i dalen mellem Tunhovd og Sporan bro.
Skyld 5,88, ett brug. Paa fjeldet vest for Sundbolid ved Tunhovd
skal man kunne se Folgefonden.
Topografi.
Opdal.
Opdal trænger ind i fjeldmassen fra øst mod vest. Den er i
sit nederste parti mod grænsen af Nore en trang dal. Længer oppe
ved Fonnebofjord udvider den sig og fortsætter som en noksaa aaben
fjelddal i næsten hele sin længde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
