Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<54
Buskeruds amt.
Her er ogsaa en gammel stuebygning.
Hinsides Røisland ligger der lige nedenfor kjøreveien en stenrøs
mellem buske. Her havde bjørnen for nogle aar siden sit hi.
Sonstebø, nordre, midtre, sondre. Skyld 15,23. Største brug4,si.
Paa gaarden nordre Sønstebø var der ifølge Kraft i 1822 flere
sten-røser og en temmelig vid forhøining, omsat med store stene. Findes nu
ikke længere.
Viersjorden (enten Vidars jord eller den jord, hvor der vokser
vidjer, skreves i 1604 Widesiordt). Skyld 5,23, ett brug. I 1604
en fjerdinggaard.
Fl a at en (det samme som Fladen). Skyld 9,98. Storste brug 5,24.
Nørstebø, nordre, mellem og sondre (betyder rimeligvis den
nordligste bø). Skyld 20,5. De største brug henholdsvis 6.72 og 5,00.
I 1604 en fuldgaard.
Topografi.
Hardangervidda.
Uagtet en del af Hardangerviddas østlige parti tilhører Hallingdal,
behandles dog for oversigtens skyld den østlige del af Vidda lier i sin
helhed. Derimod gjelder nedenstaaende bemerkninger kun den del af
Hardangervidda, der hører til Akershus stift og refererer sig ikke til de
dele af Vidda, der tilhører Kristianssands og Bergens stifter.
Hardangervidda er et hoitliggende heielandskab,
gjennem-skaaret af større og mindre fjeldrygger og isolerede koller. Dette af
fjeldgræs, lyng, mos, stene, snefonner og hist og her dvergbirk og vidjer
dækkede heielandskab er opfyldt med en tallos mængde af større og
mindre vande.
Hvor vandene ligger i rækker, eller hvor der flyder en større
elv, dannes der brede dale med jevnt skraanende sider eller vide
bækkener. Saaledes danner Halneelvens og Heiernelvens vasdrag
udprægede dalfører. Laagen danner ligeledes et vidt dalføre.
Opdalselven danner gjennem Todalsvand og Skardsvand et
dalføre, der fortsætter mod vest til Skrykenvand, hvor det munder ud
i Laagens dalfore. Den korte strækning mellem Opdalselvens kilder
og Skrykenvand er saa lav, at der kun skiller ganske faa m. paa,
at Laagen gjennem Skrykenvand var kommet til at gaa til Opdal i
stedet for til Dagalien. Blandt andre dale kan nævnes Langevands
og Djupselvens dalføre, der gjennem Gjeitsjoen munder ud i
Laagendalen, og Seiltjernsbækkens dal, der munder ud i lille Heiernvand.
Høideforhold. De koller, der hæver sig op over plateauet,
og de hoidedrag, der skiller dalførene fra hverandre, er næsten
samtlige låve og mildtskraanende. I afstand kan de se temmelig boie
ud: men de skrumper ind, naar man nærmer sig dem. Selv om en kolle
eller en fjeldryg, saaledes som Laaglibjerget, paa en enkelt kant kan
have bratte styrtninger, pleier den paa de andre kanter at være let
tilgjængelig, og der er neppe nogen eller i alle fald meget faa af dem,
til hvis top man ikke kan ride.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
