Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongsberg by og sølvverk.
95>
veien og Barlinddalen til Jonsknuten. Fra Jonsknuten gaar grænsen
i nordøstlig retning til Bromyr i Jondal. Derfra følger den
Jon-dalselven og gaar saa over Laagen til Skinnaasknatten paa grænsen
mod Flesberg. Den gaar derfra sydover paa Laagens østside øst
tor ryggen af Sulufjeld og over Kjennernd vand til Bombækken og
saa over Gomsrud tilbage til Kervika.
Fabrikdrift. I Kongsberg lindes der følgende staten
tilhørende fabriker: En smeltehytte, en vaabenfabrik — den blev
oprettet i 1814 — og en mynt. Paa den sidste kan der daglig
myntes indtil 40 000 stykker af mindre myntsorter. Mynten blev
oprettet i 1628 og var oprindelig paa Akershus, men blev i 1686
flyttet til Kongsberg. Af private fabrikanlæg tindes der en
trikotagefabrik, et træsliberi, et garveri, en luntefabrik, to dampsage, en
vandsag, to møllebrug og et ølbryggeri.
Byen liar en kirke, som nedenfor vil blive omtalt. Der
findes desuden en metodistkirke, et bedehus for de lutherske
frimenigheder og en frelsesarmekirke.
Kongsberg har en middelskole med latin og reallinje,
en elementær bjergskole til uddannelse af underordnede funktionærer
ved verket, og en skogskole, begge oprettede i begyndelsen af
sytti-aarene. Tidligere var der en latin- og realskole og et
bjergseminarium. Latinskolen oprettedes i 1719, forandredes til
kristendoms-skole i 1734; men blev atter latinskole i 1786.
Der er tre store hoteller, Viktoria hotel, Britannia hotel
og Grand hotel. Viktoria hotel er det ældste, Grand hotel er nyt.
Levevei. Af Kongsbergs mandlige befolkning er 105 optaget
med handel, hvoraf 46 som selvstændige handelsmænd, 302 med
fabrikdrift, 288 med bjergverks- og hyttedrift og 258 med
haand-verk og smaaindustri. Af kapitalister og rentenister Andes der 6 og
af fattiglemmer 14.
Forinnen udgjorde i 1890 pr. individ 672 kr. og indtægten
230 kr.
Dissentere. I Kongsberg var der Iste januar 1891 493
dissentere. Af disse var 266 metodister, 89 hørte til de lutherske
frimenigheder, 4 var reformerte, 3 baptister, 3 hørte til retninger
med baptistisk eller metodistisk tilsnit, 1 hørte til den
romerskkatolske kirke og 127 tilhørte ikke noget troessamfund.
Folkemængdens bevægelse. Kongsberg var i sin tid en
af Norges største byer. Den talte i 1769 8 086 indbyggere. Senere1
hen minkede den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
