Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongsberg by og sølvverk.
103>
kommer 160 kg. aarlig paa tidsrummet før 1805, 3 800 kg. paa
tidsrummet efter 1815. For Gottes Hiilfe in der Noth udgjør den
543 kg. pr. aar, hvoraf 532 kg. pr. aar paa tidsrummet før 1805,
565 kg. paa tidsrummet efter 1815 (fra 1844 til 1892). For
Samuels grube udgjør deil 219 kg. pr. aar. For Haus Sachsen
grube udgjør den 193 kg. pr. aar. Heraf falder 146 kg. pr. aar
paa tidsrummet før 1805 og 484 kg. paa tidsrammet efter 1815
(fra 1874 til 1892).
Skal man beregne, hvad det Kongsberg’ske verks sølvproduktion
udgjør, omsat i præget mynt, kan man som udgangspunkt tage
bestemmelsen om, at der af 1 mark fint sølv skulde udmyntes 9x/2 spd.,
d. v. s. af 1 kg. 152 kr.
Produktionen skulde efter dette i tidsrummet fra 1623 til 1805
have svaret til en myntmængde af omtrent 8572 millioner kr., fra
1806 til 1815 til 17* millioner kr. og fra 1815 til 1892 til henved
49 millioner kr. Altsaa skulde man af det paa Kongsberg sølvverk
i tidens løb udvundne sølv kunne have udmyntet omtrent 136
millioner kr.
At faa denne sølvværdi op af jorden har imidlertid krævet
enorme udgifter.
At beregne nettoudbyttet af driften i pengeværdi bliver dog
under de forandringer, som sølvværdien er undergaaet i tidernes løb,
omtrent ugjørligt. I forrige aarhundred myntede man fra 9 til 131/a
rdlr. af en mark fint sølv, og professor Helland gaar i sin beregning
ud fra, at en rdlr. i forrige aarhundred omtrent svarede til en
spdlr. nu. Lægger man denne forudsætning til grund, skulde det
hele nettoudbytte af Kongsberg gruber fra 1623 til 1892 eller i et
tidsrum af 270 aar knapt udgjøre 10 millioner kr.
Udbyttet har dog været meget forskjelligt i de forskjellige perioder.
Fra tidsrummet 1623 til 1755 skal overskuddet efter professor
Hellands paa Thaarups og Krafts statistik byggede beregninger
have udgjort, henved 3 millioner kr.
Fra 1755 til 1805 skal verket derimod have tabt henved 153/-t
millioner kr., hvilket altsaa giver et nettotab af mellem 12 og 13
millioner kr.
Fra 1816,* da verket blev gjenoptaget for den norske stats
regning, til 1829 udgjorde tabet noget over 13A millioner kr.
Fra 1830 til juli 1888 har overskuddet udgjort paa det
nærmeste 2472 millioner kr.
Fra juli 1888 til juli 1893 endelig har verket været drevet
med et tab af omtrent 7* million kr.
I de sidste 5 aar er dog medgaaet omtrent 7s million kr. til
udvidelse. Tages ikke hensyn hertil, vilde der ogsaa i denne sidste
periode have været en del udbytte.
<
* Her og i det følgende tages intet hensyn til den væsentlig private
og høist ubetydelige offentlige drift i tiaaret fra 1806 til 1815.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
