Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallingdals fogderi.
117
Hallingdalselvens lob. Fogderiets hovedelv, Hallingdalselven,
har sit udspring vest for øvre Strandefjord tæt ved grænsen af
Eidfjord. Den gjennemstrømmer øvre Strandefjord, Sundalsfjorden,
Hovsfjorden, Holsfjord, nedre Strandefjorden, bøier øst for Gols kirke
af i sydøstlig retning, gaar forbi Nes og falder ved Gulsvik i
Krøderen.
Dens vigtigste tilløb er 1) Usta, der kommer fra Hardanger,
gjennemstrømmer Ustedalen og falder i Hallingdalselven sydøst for
Holsfjorden, og 2) Hem s il, der kommer fra grænsen mod Bergens
stift, gjennemløber Hemsedalen og falder i Hallingdalselven sydøst
for Gols kirke.
Hallingdalselvens hele længde, regnet fra udspringet til
vas-dragets udløb i Drammensfjorden, udgjør 280 km.; dens længde
inden fogderiet udgjør 162 km.
Hallingdalselvens fald inden fogderiet:
Fra Strandefjorden til Sundalsfjorden — 7 km. —
falder Hallingdalselven 219 m. eller . .31 m. pr. kra.
» Sundalsfjorden til Hovsfjorden — 9 km. —
falder Hallingdalselven 141 m. eller ... 15,7 —
Hovsfjord til Holsfjord — 2 km. — falder
Hallingdalselven 49 ra. eller......24,5
Holsfjorden til nedre Strandefjord — 5 km. —
falder Hallingdalselven 97 m. eller . . . .19,5
nedre Strandefjord til Nes — 46 km. —
falder Hallingdalselven 278 m. eller . . ; . 6,i
Nes til Krøderen — 40 km. — falder
Hallingdalselven 28 m. eller.......0,7 ’ —
Mindst er Hallingdalselvens fald, som man ser, i sit nederste
parti mellem Nes og Krøderen, — størst i sit øverste mellem øvre
Strandefjord og Sundalsfjorden.
Fjeldpartierne. Fjeldpartiet vest og nord for Hallingskarvet,
Fjeldsenden, Reinsfjeld, Blaabjergene og Skogshorn er et vildt
skog-bart høifjeld med talrige snedækte toppe fra 1 700 til henved 2 000 m.
og forholdsvis dybe dale.
Fjeldpartierne söndenfor mellem Reinsfjeld, Blaabjergene og
Skogshorn i nord og Sangerfjeld, Dynafjeld og Nystødlefjeld i syd
bestaar af tildels ganske flade fjeldmarker, der enten er skogbare
eller kun bevokset med kratskog. De faa toppe, som findes her, er
neppe over 1 200 å 1 300 m. og naar intet sted over snegrænsen.
Fjeldpartiet syd for Sangerfjeld, Dynafjeld og Nystødlefjeld
og nord for Graagalten, Rensjøfjeld og Saabølfjeld i Nes er sterkt
kuperet og opfyldt af smaahøider og smaadale med spredt løvskog
og af og til naaleskog baade i dalene og paa høiderne.
Søndenfor dette parti er der paa vestsiden af dalen vildt
høifjeld helt ind i Sigdal med toppe indtil 1 500 å 1 600 m.s høide.
Det fortsætter paa vestsiden af dalen fra Tromald og Flaa over til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
