Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallingdals fogderi.
119
Som man ser, svarer høide og vernedygtighed i Nes temmelig
nøiagtig til middelhøiden og middelvernedygtighedeu i laudet.
Derimod er baade heiden og vernedygtigheden i Aal og Hol, og navnlig
i Gol, meget mindre. Kun i faa herreder i landet er heiden mindre
end i Gol, og vernedygtigheden i dette herred er paafaldende liden,
ikke synderlig større end i mesteparten af vore byer.
Historie.
Hallingdal omtales meget sjelden i vor gamle historie.
En af nybyggerne paa Island, Grim Inggjaldssen, var fra
Hallingdal. Hans slegt bosatte sig ved Borgarfjorden paa vestlandet.
Et sagn har fortalt, at kong Sverre, efter at han i 1177 var
slagen paa Voss og maatte trække sig tilbage over fjeldet, i oktober
maaned kom ned til Vasbygden i Aal. Dette er dog, som professor
Storm har paavist, ikke tilfældet, lian kom ned i en dal i Sogn.
Piibalderne under Hides anførsel kom over fjeldene til
Hallingdal og hjemsøgte denne dal. Se herom under Numedal.
De ekonomiske forhold i Hallingdal har rimeligvis ikke været
synderlig gode i middelalderen. Da den pavelige legat, Bernard de
Ortolis, i 1327 under Magnus Eriksens regjering skulde indkræve
Peterspengene, maatte bispen af Stavanger sætte bispedemmets gods
i pant, fordi han ikke fuldt ud kunde betale skatten. Det heder
udtrykkelig, at restancerne skrev sig fra Hallingdals, Valdres og
Sæter-dalens kirker.
I Haakon Magnussens tid i midten af det 14de aarhundred
tilhørte Hallingdals syssel Mariakirken i Oslo. I lians fader Magnus
Eriksens tid udgjorde det et syssel sammen med nordre Valdres.
Under Fredrik den 3djes regjering straks efter enevoldsmagtens
indførelse opstod der en del uroligheder i Hallingdal paa grund af
skatterne. Da en mand i den anledning blev greben for at sendes
til Akershus, samlede en del bender sig og tog manden med magt fra
øvriglieden, som de indhentede paa Nes. Der blev da ved juletider
sendt en afdeling af 16 ryttere op i dalen og paa vintertinget for
Aal inedte alle rytterne op i fuld rustning, og en afdeling fodfolk
var ligeledes tilstede og stod færdige med ladte geværer og tændt
lunte. Resultatet af det hele opstyr blev, at den mand, der havde
været arresteret, og de to mænd, som havde staaet i spidsen for
lians befrielse, blev grebet og sendt ind til Akershus. Den ene af
dem rømte og vankede senere som fredles om i dalen.
I aaret 1818 var Hallingdal skuepladsen for en oprørsk bevægelse
af bønderne, som hvis ophavsmand man kan anse Halvor Hoel fra
Næs i Hedemarken. Denne var misfornøiet med stortinget, der
paalagde for høie skatter. Fra vaaren 1818 herskede der i mange
oplandske bygder en sterk gjæring, og hovedmændene for den vidt
udbredte misfornøielse havde sine hemmelige sammenkomster i
Kristiania. Til Hallingdal bragtes derfra meddelelser gjennem en løskarl •
Ole Olsson fra Gol, som var fedt i Slidre og almindelig kjendtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
