Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallingdals fogderi.
131
udgjør 1 559 kr., skulde gjenuemsnitsværdien af brugene i Aal være
6 000 kr. Trækker man noget af for de mindste smaaparceller og
for eiendomme, der maaske eies af ndenbygdsboende, bliver
gjennem-snitsværdien af brugene rimeligvis mellem 5 500 og 6 000 kr.
Formuen udgjorde i 1890 pr. individ 751 kr. og indtægten
114 kr.
Folkemængdens bevægelse. Den samlede folkemængde i
16de og 17de aarhundred i Aal og Hol er omtalt under Hol,
hvortil der henvises. Efter den samme beregningsmaade skulde
forholdet stille sig saaledes for Aals vedkommende:
I 1665 ..............9 20 indbyggere
- 1769 ..............2 200 —
- 1801 ..............2 604 —
- 1815 ..............2 805 —
- 1825 ..............3 169 —
- 1845 ..............3 565 —
- 1865 ..............3 711 —
- 1875 ..............3 682 —
- 1890 ..............3475 —
Som man ser, er befolkningen tiltaget raskt til 1769 og er
øget jevnt frem fra den tid til 1865, men er aftaget i de sidste 15
aar fra 1875 til 1890.
Fabrik- Og grubedrift af nogen betydning findes ikke i
herredet. Der findes heiler ikke meierier eller ysterier. Derimod
findes der ganske gode skiferbrud paa Sortebjerg i Vatnedalen, og
paa Hellehovden fjeld syd for Sundre i Aals hoveddal.
Af amtets stortingsmænd var kaptein Breien, der
repræsenterede amtet paa stortinget i 1842 og 1845, chef for Aal’ske
kompagni fra 1844.
Topografi.
Aal herred er som omtrent hele Hallingdal en trang dal. I
Torpe er der en del flad dalbund, der er optaget dels af
gaard-bebyggelse, dels af furemoer. I Aal derimod spiller dalbunden en
meget liden rolle, idet bebyggelsen næsten udelukkende findes opover
fjeldsiderne. Paa strækningen øst for Strandefjorden gaar den oveiv
ordentlig høit op, og saavel her som flere steder i Torpe ser man
gaardene paa de bratte skraaninger næsten helt op mod himmelbrynet.
Hele Aal er som oversaaet med sten. Reiser man opover den
bratte vei til Kvinnegaardslien, bliver man forbauset over de uhyre
hauge og fæstningsmurlignende gjærder af sten, som man overalt
støder paa, og som viser, hvilket arbeide rydningen af enhver
kvadratmeter jord maa have kostet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
