Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallingdals fogderi.
133
Hallingdalselven og dens tillob. Hallingdalselven har i
Aal en bredde af 25 til 60 m. Den kan ikke roes og har stenet
bund. Den danner en smuk fos Yli fossen.
Den modtager fra nord følgende tilløb:
Kvinnelidelven, der kommer fra Hol, gjennemstrømmer
Kvinnegaardslien og falder i Hallingdalselven straks øst for
Strandefjorden. Længde 17 km.
Vatna udspringer øsi for Djupsvand ved foden af Reinsfjeld,
gjennemstrømmer Vass, Leveldbygden og Vatnedalen og falder i
Hallingdalselven 3 km. øst for Aals kirke. Længde 39 km. Dens
vigtigste tilløb er Hesteelven og Eitraelven, der kommer fra
Reinsfjeld henholdsvis 11,5 og 6 km., og Varaldsetbækken, der
udspringer ved foden af Bolhøvd i Hol 13 km.
Lyaelven udspringer paa Blaabjergene og falder i
Hallingdalselven straks vest for Torpe kirke. Længde 23,5 km.
■ Fra syd er Hallingdal selvens vigtigste tilløb Ri døla, der
kommer fra Dynafjeld og falder i elven straks vestenfor grænsen
mod Gol. Længde 14,5 km.
I Ridalen skal der efter sigende imellem 1820 og 1830 være
fundet sølv. De angivelige findere er senere reist til Amerika.
Vande. Af smaavande er Aalsfjeldene som oversaaet. Af
større vande er der, bortseet fra Djupsvand, der er omtalt under Hol,
faa. De største er Rødungvand, der ogsaa for en liden del
hører til Nore, 10 km.2 og Haldalsvand 2,io km.2, begge syd for
dalen, samt Gjøranaasvand 6,9 km.2 og Rødungenvand 3,3
km.2, begge nord for dalen; endvidere Vassfjorden i Vassbygden
1,7 km.2 og Strandefjorden i hoveddalen.
Fisket. I de lavere liggende vande og elve er der godt fiske,
de høiereliggende skal være fiskefattige. Navnlig om høsten faaes
der udmerket ørret og abor i de lavere liggende vande og elve.
Myrer. Nord for Rødungenvand og nordvest for Dynafjeld
paa dalens sydside er der store myrer. Syd for Reinsfjeldene
og Blaabjergene paa dalens nordside er der vidtstrakte
sammenhængende myrer. Øst for Gjøranaasvand og mellem Reinsfjeld og
Blaabjergene er der ligeledes svære sammenhængende myrer. Der
er ogsaa store myrer øst for Lyaelven og øst for Djupsvand. Paa
mange af myrene er der godt slaatteland. De er i vaade sommere
vanskelige at passere.
Kommunikationer. Hovedveien er gammel vei og holder
sig den hele tid paa nordsiden af dalen. Partiet langs
Strandefjorden staar ofte under vand.
Af bygdeveie har herredet to: Vatnedalsveien, der gaar
paa østsiden af Vatne- og Levelddalen fra Gulliagen bro til
Skars-gaard øverst i Vass 22 km. Oprindelig laa de nederste 6 å 7 km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
