Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallingdals fogderi.
147
Lysebotten elv, der udspringer syd for Storbotteneggen paa
grænsen af Vang, gjennemstrømmer Hydalen og falder i Svenskin i
vestre Slidre.
Hydalen, der hører til Hemsedal, er en dyb sæterdal med smukke
birkelier og omgivet af høie, i sit øverste parti næsten lodrette fjelde.
B j ørnebækk e n, der udspringer vest for Vannensjø og
falder gjennem denne sjø og Storevand ud i Tisleifjorden. Dens
løb er merkeligt derved, at den, uagtet den hører til Bægnas
vasdrag, har sine kilder ikke mere end et par km. fra selve
Hemse-dalens dalføre.
Ogsaa enkelte af Lærdalselvens bielve udspringer paa
Hemsedalsfjeldene, men har en ganske liden del af sit løb i
Hemsedal sogn.
Vaiule. Af vande er der flere af betydelig størrelse, navnlig
paa fjeldene øst for dalen. De vigtigste er: S to re vand vest
for Tisleifjord 5,04 km.2, Vannensjø vest for Storevand 2,79 km.2,
Vadvand øst for Grøndalen 2,is km.2, østre Jøkulvand vest
for Grøndalen l,6i km.2, store Ørjesje syd for Hemsedalselven
nær grænsen mod Lærdal 2,55 km.2 og Vers jø øst for Blaabjergene
2,67 km.2.
Fisket. De høiereliggende vande og vasdrag er fiskefattige
saavel i Gol som i Hemsedal; de lavereliggende skal være gode
fiskevand. Mest tiskerig er Tfsleifjorden og dens tilløb. Her
tindes der udmerket ørret og abor.
De høiereliggende vande saavel her som andre steder i Hallingdal
har stadig været fiskefattige, enkelte ganske blottet for fisk. Wiel
omtaler saaledes flere vande baade i Gol og Nes som blottet for fisk, bl.,
a. det store Vadvand øst for Grøndalen.
Af myrer tindes der mange, men faa af meget betydelig
størrelse. De største ligger mellem Storevand og Vannensjø samt
paa Kjølen fjeld mellem Storevand og Svenskin i Valdres.
Kommunikationer. Hovedveien er allerede omtalt under
fogderiet. Af andre veie kan uævnes: En privat kjørevei fra
Ulsaaker syd for Hemsedals kirke til fjeldgaarden Løkken nord for
Tisleifjorden. God vei. Den agtes fortsat langs Tisleifjorden til
Oset. Nord for denne vei ligger Skogshorn.
Fra Skogshorn faar man en udmerket udsigt over hele det
sonden-for liggende fjeldparti lige til Steinbergene og Nystødlefjeld med
Store-vand og Tisleifjorden. Endvidere over Svenskin, Smaadølas dalføre og
Hydalsfjeldene. I nordøst, øst og sydøst ser man umaadelige
strækninger af fjeldvidder og sætermarker, og" en talrig række af tildels snedækte
toppe, Bitihorn, Jotunfjeldene mellem Bygdin og Gjendin, Nautgarstind,
Heiindalsfjeldene, Skaget, Hedalsmuen og Rondane i hele sin længde.
Mod sydøst ser man blaanende fjelde rimeligvis ved Etnedalen, Bang og
Aadalen. Mod syd ser man fjeldene øst for Tyrifjorden og syd og øst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
