Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Hallingdals fogderi.
149
TJlsaaker (af gudeuavnet Ullin). Skyld 24,28. Største brug 4,05.
Her er der gaaet et mægtigt stenskred, idet et stort stykke af fjeldet
er løsnet. To gaarde skal ifølge traditionen være revet med, da skredet
gik. Kjæmpemæssige blokke ligger paa alle kanter. En gruppe af dem,
der ligger tæt ved elven, kaldes klokkestenene. Her fortæller sagnet, at
den klokke, man i sin tid havde anskaffet til Hemsedal kirke, stansede,
da to heste ikke magtede at trække den videre, medens en fole kunde
trække den nedover igjen.
Trøim. Skyld 15,go. Største brug 7,is. I 1637 to gaarde.
Holle (skreves i 1604 feilagtig Holldenn). Skyld 12,99.
Største brug 9,74. I 1604 en halvgaard.
Tuv (skreves i 1604 feilagtig Thufft. Betydningen beslegtet
med eu tue). Skyld 9,72. Største brug 5,35. 1 16 0 4 en
fjerdinggaard.
Fausk o (skreves i 1657 feilagtig Fønsche. Fauske betyder
raaddent træ, altsaa et sted. hvor der har staaet raadne træstubber).
Skyld 8,05. Største brug 5,50.
Grøndalen (i dalen af samme navn). Skyld 30,85. De største
brug 7,66 og 7,45. I ældre tid ødegaard under Tuv.
Et par km. nord for Grøndalen ligger Fe t e n s æ te r en. Her er der
6 ä 8 gravhauge. De har tidligere været omsat med stene; men disse er
brugt til gjærder. Over en af gravene laa der en stenhelle; den blev
kjørt til Grøndalen, hvor den blev anbragt i kjelderen eller i skorstenen.
Den var saa svær, at en hest havde vanskelig for at trække den. I
samme haug skal der være fundet et sverd, som finderen imidlertid lagde
tilbage, da han havde den tro, at han ikke vilde faa fred, hvis han tog
jordgravet gods.
Bjørnebergstølen. Skyld 9,71. Største brug 5,24.
Næststørste brug fjeldstuen Bjøberg 4,19.
Syd for Bjøberg ligger Kau bergskarven (trigonometrisk punkt).
Herfra har man en overordentlig vid udsigt. Af fast bebyggelse ser man
ikke andet end Bjøberg gaard; men man har et vidt rundskue af fjelde.
Man ser Gausta i hele sin høide, vande paa Hardangervidda,
Hallingskarvet, Storskavlen og andre bræer i Hardanger og Voss, høie fjelde i
Uriand, Justedalsbræen, tinder og bræer ved Skjolden og Lyster, Suletind,
Jukuleggen, Nord.saa ta, Vad vandet, Hydalsfjeldets steile styrtning, Skogs
horn og en hel række af vilde tjelde i nord og øst. Bag disse ser man
Austabottentind, Skagastølstinderne, Melkedalstindernes, Koldedalstindernes
og Gjeldedalstindernes kjeder, og kjeden mellem Bygdin og Gjendin. I
klart veir maa man rimeligvis ogsaa kunne se Galdhøpiggen, Glitretind,
Smørstabræen og andre topper og bræer i den nordlige del af Jotunfjeldene.
I de nærmere omgivelser har man den sydligste snip af Djupsvand,
Folden-dalens spalte, Haldalshøgda, Skorpetind og andre snespettede tinder mod
grænsen af Bergens stift, Ørjusjøen og Skardsvand og andre vande med
svømmende isstykker, paa samme kant og i øst Gjøranaasvandets spalte,
Reinsfjeld og Stornhorn mod Hemsedal.
Fornlevninger.
Af oldfuud har man gjort faa i Gol. Der kan kun paavises 3,
samtlige fra den .yngre jernalder. Dette maa dog bero paa en
tilfældighed. De ikke faa gravhauge, som man her har truffet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
