Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 154
Buskeruds amt.
vestsiden af Graafjeld. Den falder i Hallingdalselven i nærheden af
G-røsland. Hele vasdragets længde 24 km.
Gulsvikelven, der udspringer nord for Høgevarde, passerer
nordsiden af Hestjuvnatten og falder i Krøderen i nærheden af
Kaarmo. Længde 15 km. Den danner store fosse, af hvilke Gritu
og Krokliølen er de største.
Fra øst:
To døl a, der udspringer straks hinsides grænsen mod Gol,
gjennemstrømmer Todalen og falder i Brumma mellem Nes og
Børt-næs. Længde 15 km. Den modtager to tilløb fra øst: Fiskebækken
og Grundtjernbækken. Længde 10 og 12 km.
Rimeelven, der udspringer syd for Tilid fjeld,
gjennemstrømmer Budalsvand og falder i Hallingdalselven vest for gaarden
Gapkin. Længde 15 km.
Soleimelven, der udspringer paa østsiden af Saabøl fjeld og
falder i Krøderen ved Soleim. Længde 16,5 km. Den optager fra
nord Kittilsvikbækken. Den danner mange fosse, af hvilke
Tungafossen er den største. Længde 11 km.
Tromaldelven med dens sideelv Mirvabækken.
Tromald-■elven udspringer nord for Leknesfjeld og Mirvabækken i nærheden
af søndre Aurdals grænser. Vasdraget falder i Krøderen ved Tromald.
Elven danner blandt andet en høi fos ved Tromald. Længde, regnet
fra Mirvabækkens kilder, 12 km.
Elvene i Flaa er paa grund af sit vilde løb omtrent utjenlige
for tømmerflødningen. Man maa helt op til Todøla i Nes for at
finde en brugbar flødningselv.
Saavel enkelte af Bægnaelvens som af Soknaelvens og
Sigdals-elvens bielve har sit udspring i Nes. Vigtigst af disse er
Odals-elven, der falder i Bægnas bielv Urula, og som paa en strækning
af 25 km. danner grænsen mellem Nes og søndre Aurdal.
Tande. Paa fjeldene omkring Nes er der mange vande, men
faa af synderlig størrelse. De største er paa vestfjeldene:
Skards-ru d vand 1,38 km.2, Ørfiskenvand 1 km2, Bu vand 0,69 km.2,
samtlige nord for Tunhøvdfjorden, og Rensjøen 1,2 km.2 syd for
Hallingnatten; paa østfjeldene: Langevand nogle km. syd for
Gols grænse Ö,so km.2 og Bødalsvand i Rimeelvens dalføre 0,es
km.2. Et par større vande Strøenvand og Høvrensjø hører
delvis til Nes, men for størstedelen til søndre Aurdal.
Fisket. De fleste af vandene og elvene i Nes er godt
forsynet med fisk. navnlig med abor og ørret, der skal være af
ud-merket kvalitet. I Hallingdalselven findes ligeledes sik og gib.
I Bnvandet øverst i Rukkedaleu lige ved grænsen af Nore blev der
i sin tid af general Wergeland gjort forsøg med udklækning af
venerlaks. Yngelen, der baade i smag og udseende mindede om
fjeldørret, lod til at trives godt; men den blev omtrent udryddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
