Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 156
Buskeruds amt.
nuværende, der blev opført i 1862 og er en tømmerkirke med 700
siddepladse. En del gjenstande fra den nedrevne kirke tindes paa
universitetet.
Gaarde paa vestsiden af dalen fra nord mod syd:
Garnaas (navnets sidste led maaske naas, d. e. en
fremspringende fjeldpynt). Skyld 72,65. Største brug 28,25 (skog), næst største
18,97. I 1604 en fuldgaard.
Fra Garnaas gaar der meget bratte styrtninger ned mod dalen.
Man kan se lige ned i tunet paa gaarden Svenkerud, der ligger nedenfor.
Der skal i fortiden have staaet et kapel paa Garnaas. Det maa imidlertid
allerede være nedrevet før midten af forrige aarhundred. Her findes
ligeledes skiferbrud; men skiferen skal være grov og lidet drivværdig.
Arnegaard (d. e. Arnes gaard) tæt ved kirken. Skyld 56,so.
Største brug 16,36. I 1604 en fuldgaard.
Grimsgaard, nordre og søndre (af mandsnavnet Grini)’. Skyld
40,39. Største brug 5,63. I 1604 en fuldgaard.
Devegge (skreves i begyndelsen af 16de aarhundred Diguegge,
og betyder rimeligvis Digervæggen, inaaske af den nærliggende høie
fjeldvæg), nordre og søndre. Skyld 20,86. Største brug 6,97. I
1 604 en fuldgaard.
Her stod der indtil for 50 aar siden en gammel stue af saa svært
tømmer, at 2 af stokkene udgjorde dørens høide. Hele huset bestod kun
af 6 stokke i høiden. Den var sirlig udskaaret og elegant udstyret. Den
havde oprindelig været røgstue, men blev i midten af det 17de aarhundred
forsynet med vinduer. I stuen var der et bord, 4 m. langt og 1 m. bredt,
af én planke. Det ene af benene er 1111 benyttet som ben paa et bord i
et lysthus paa skydsstationen i Nes. Et drikkehorn, der fulgte huset,
tindes paa universitetet. Sagnet vil vide, at Deveggestuen oprindelig skal
have tilhørt en skotsk greve Klemet og hans hustru Beia og være bygget
nogle aar før Nes kirke.
Nes. Nes kaldes i snevrere betydning af ordet en samling af
huse der ligger straks nord for kirken tildels paa Devegges grund.
Bebyggelsen er landsbymæssig med — om end aabent bebyggede —
gader og smug og hist og her med fortauge. Her bor flere
embedsmænd, handelsmænd og liaandverkere, og stedet kan betragtes som
et centrum for trafiken i Hallingdal.
Prestegaardeu. Skyld 20,so. Heraf bruger presten 19,28.
Havarsgaard, nordre og søndre (af mandsnavnet Haavard).
Skyld 21,13. Største brug 14,12.
Sævre (skreves i 1604 Søffre, men betyder Sævareid, d. v. s.
eidet ved sjøen. Det ligger ved enden af sjøen Brumma. Straks
nedenfor er et stryk, saa at baadene lier maa trækkes opover. Deraf
har gaarden faaet navnet: eidet ved sjøen). Skyld 30,86. Største
brug 6,39. I 1604 en lialvgaard.
Paa ve r ud. Skyld 8,21. Største brug 1,«.
Ovenfor gaarden skal der ifølge A. Mehlums bog om Hallingdal findes
et tjern, hvori der er 7 svømmende øer. Et par af dem skal være saa
solide, at man kan staa paa dem og fiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
