Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallingdals fogderi.
159
langs agrene. Eiendommelige er de steile 50 å 100 m. bøie
ler-bakker, der paa sydsiden af dalen styrter ned i elven, oveupaa er de
dækkede med sand og grus. I det nederste parti af dalen er der
flere store sand- og grushauge.
Gaardbebyggelsen gaar til omkring 12 km. ovenfor Nes.
Længere oppe er der kun sæterbebyggelse. Naaleskogen følger hele
veien lige til Tunhøvdfjord i Nore. I den øverste del af dalen er
dog skogen tynd og meget blandet med løvskog.
De vigtigste gaarde i dalen er:
Eid al (skreves 1514 Edall). Skyld 54,55. Største brug 5,73.
I 1604 en fuldgaard.
Espeset (betyder aspegaarden). Skyld 31,68. Største brug
(skog) 4,oi. I 1657 to gaarde.
Begge disse gaarde ligger i den nederste (østligste) del af dalen.
Dragehullerne i Rukkedalen og i Nes. I Sortepladsnatten, en bråt
kolle paa nordsiden af Rukkedalen omtrent 2 km. fra Nes, gaar der et
par huller ind i fjeldet. Det ene er vanskelig tilgjængeligt, det andet
kan med en smule klatring naaes. Det sidste er ikke synderlig dybt
og rimeligvis heller ikke det første. Man ser dem begge fra landeveien.
Det heder, at en drage her skal have tilhold. Undertiden gaar dragen
fra Sortepladsnatten til fjeldet ligeoverfor paa dalens sydside, undertiden
gaar den fra fjeldet paa sydsiden af dalen til Sortepladsnatten. Den skal
vise sig om høst- og vinteraftener. Den skal dog ikke være seet paa de
sidste 15 ä 20 aar. Alle beskriver fænomenet paa samme maade: Det
ser ud som en «sopelime» som det sprager gnister af. Øien vidnerne er
ogsaa samstemmige i, at fænomenet ikke ledsages af nogen lyd. En af
mine hjemmelsmænd fortalte, at han ogsaa en gang havde seet «dragen>
passere tvertover hoveddalen ved Nes fra øst til vest. Han drog deraf
den slutning, at der i fj eldet ligeoverfor Nes ogsaa maatte
være et dragehul. Ogsaa længere nede i Nes hoveddal ved Rus vik
og i Lauvviksnatten, begge paa østsiden af dalen, og i Hestjuvnatten tæt
ved grænsen af Krødsherred er der lignende «dragehul». Heller ikke her
vil man have seet dragen i de sidste 15 å 20 aar. Den omstændighed,
at alle angivelige øienvidner beskriver fenomenet paa samme maade, og
at enkelte personer har seet det paa steder, hvor der ikke er noget
dragehul, og hvor de altsaa ikke paa forhaand kunde vente at faa se nogen
drage, tyder paa, at det maa være et eller andet elektrisk eller
meteorologisk fenomen, der har givet anledning til historien om dragen.
Fornlevninger.
Af oldfund er der gjort følgende i Nes:
Fra stenalderen.....4
» broncealderen .... 0
» den ældre jernalder . . 2
» den yngre do. . . 9
Blandt merkeligere fund kan nævnes en pragtfuld forgyldt
sølvspænde med angelsaksisk indskrift fra den ældre jernalder. Fundet er
af interesse som et vidnesbyrd om direkte eller indirekte forbindelse
med England i en saa fjern fortid som før vikingetiden.
Af andre interessante fund, der ikke er medtaget i den
foregaaende fortegnelse, kan nævnes et, som for nogle aar siden skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
