Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 164
Buskeruds amt.
hjelm paa hovedet og steg saa op paa hesten, der havde forgyldt
sadel og et bidsel, indlagt med stene. Gaar man ud fra den
forudsætning, at denne skildring er rigtig, maa han have frembudt et
stateligt skue, da han, ledsaget af 30 mand, mødte sin stedsøn kong
Olaf, der kom tilgaards i spidsen for 120 mand.
Resultatet af Olafs ophold hos moderen og stedfaderen var,
at han blev hyldet som Norges konge paa oplandene. Han lik
heien stor tilstrømning af folk; hans følge kom til at udgjøre 360
mand. Denne store skare, liedte det, satte de høvdinger, der skulde
beverte kongen og lians følge, i ikke ringe forlegenhed, eftersom
oplændingernes egne konger aldrig pleiede at drage om med mere
end 60 å 70, høist 120 mand. Han kunde derfor ikke opholde sig
mere end én nat paa hvert sted, da gjestebudskosten ikke slog til
for længere tid.
Da Olaf en tid efter seirede over Sven Jarl i sjøslaget ved
Nesjar ved indløbet til Langesundsfjorden, var Sigurd Syr med.
Denne seir var det, som skaffede ham Norges krone.
Om vinteren 1018 døde Sigurd Syr, og kong Olaf indfandt sig
da atter paa Ringerike, hvor lians moder Aasta holdt en stor fest
for ham. 3 å 4 aar senere indfandt han sig igjen paa Ringerike,
hvor lian, ligesom paa andre steder paa oplandene, «rettede paa
Folkets Troesskikke.» Samtidig giftede lian sin halvsøster Gunhild,
datter af Sigurd Syr og Aasta, med Ketil Kalf paa Ringuæs i
Skaun ved Mjøsen.
Ogsaa Harald Haardraade søgte, da han vendte hjem fra
Konstantinopel i den hensigt at vinde riget fra sin frænde Magnus den
gode, først op til Ringerike, hvor lian som søn af Sigurd Syr havde
venner og frænder. Han fandt dog ingen tilslutning i sin hjembygd.
Ingen vovede at hylde nogen anden konge, saa længe den stridbare
Magnus, der den gang opholdt sig i Danmark, endnu var i live.
Som man ved, endte striden mellem Harald og Magnus med, at de
blev enige om at dele riget.
Da Harald var bleven enekonge, hændte det, at oplændingerne
og indbyggerne af andre østlandske fylker negtede at betale skat.
De blev til straf herfor haardt hjemsøgt af Harald, der bl. a. med
ild og sverd hergede sin fædrenebygd Ringerike. «Ilden», siger
skalden Thjodolf, «foreskrev Ringerne en tvungen Dom, førend de
opnaaede Tilladelse til at slukke den, og de tiggede om Livet.»
Da Magnus Barfods sønner, Sigurd Jorsalfarer og Eystein,
delte riget, faldt bl. a. Haddafylke og dermed ogsaa Ringerike
paa Eysteins part.
Under borgerkrigene opholdt, birkebeinernes første høvding, Eystein
Meyla, angivelig sønnesøn af Harald Gille, sig i 1176 en tid paa
Ringerike. Forøvrig var Ringerike ikke sædet for nogen større
begivenhed før i Sigurd Ribbungs tid, da denne høvding lod fartøier
drage op fra Drammenselven til Tyrifjorden, hvorfra lian
bemægtigede sig Ringerike og Hadeland og indsatte tvende sysselmænd,
Bergthor Lokk og Eystein Eng i dette distrikt. De kongelige sys-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
