Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 172
Buskeruds amt.
I dalen:
Aadalselven ved Hen.......147 ni.;
Ytre Aadalen kirke.......158 »
Somdalen gaard inde i skogen et godt
stykke øst for elven......168 »
Fjøsviken gaard........173 »
Sperillen...........153 »
Hængslet ved Bægna nord for Sperillen 159 »
Semmen gaard vest for Aadalselven syd
for ytre Aadalen kirke.....163 »
Viker kirke vest for Sperillen .... 190 »
Elgsrud nord for Viker kirke .... 228 »
Høieste punkt af veien mellem Viker og Nes 350 »
Vest for dalen:
Guldbjerg sydvest for ytre Aadalen kirke 418 »
Høgfjeld vest for Sperillens søndre ende 1 009 >
Elgsrudkollen nord for Viker kirke . . 727 »
Gyranfisen vest for Elgsrudkollen . . 1 080 4
Killingtjern nordvest for Elgsrudkollen . 433 »
Langtjern sydøst for Gyranfisen . . . 507 »
Tosseviksæter nord for Høgfjeld . . . 506 »
Nesmo sæter nordvest for Killingtjern . 311 »
I den sydlige del af herredet paa begge sider af Aadalen stiger
fjeldene intet sted synderlig høit over dalbunden. Toppene naar paa
denne strækning neppe noget sted til en høide af 500 m. over
Aadalselven.
Langs Sperillen og de dele af Aadalselven, der ligger nærmest
denne, er forholdet et andet. Paa østsiden af dalen er fremdeles
toppene af middelmaadig høide. De høieste af dem naar ikke til
mere end 550 å 600 m. over Sperillen; men paa vestsiden stiger
toppene indtil en høide af mellem 900 og 950 m. over denne. Fra
den nordlige halvdel af sjøen ser man Treknatten, og flere af de
høieste toppe paa dalens vestside hæve sine takkede, skogbare tinder
over de skogbevoksede fjelde nede ved sjøen. Dette gjør Sperillen
til et af vore mest imponerende østlandske vande.
Bægna Og dens tilløb. Bægna har i Aadalen en meget
forskjellig bredde, fra 44 til 220 in. Den flyder hist og her mellem
bakker; men paa lange strækninger, navnlig i det sj’dlige, hvor den
sender flere evjer ind i det omliggende land, er dens strande saa
låve, at de er udsat for oversvømmelser. Elven er farbar med baad
i hele sin længde; men paa flere steder er strømmen saa strid, at
baadene maa trækkes opover. Dampbaaden kan undertiden have
vanskelig nok for at kjæmpe mod strømmen.
Strykene i Aadalselven syd for Sperillen har — regnet Ira syd
mod nord — følgende navne: Hvalstryken, Garntangstryken,
Kastbraatestryken, Kjeipsteinstryken, Gjermundstryken,
llapalden, Killingen, Vatningen og Kongsstrømmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
