Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ringerikes fogderi.
1 S 7
en fuldgaard. Ved Hen ligger der et stort træsliberi, en stor
dampsag og en mølle.
Hval (en rund høide). Skyld 63,20. To brug, 31,96 og 31,26.
I 1604 en fuldgaard.
Paa en stor sandhaug paa denne gaard skal den gamle kirke have
staaet. I gangdøren paa gaarden skal der være en svær jernring, der
tidligere har siddet i kirkedøren.
Somdaleu (skreves i 1458 Somedal; har faaet navn af elven
Somraa). Skyld 74,31. De største brug 33,42 og 17,75.
Ved Somdalen Andes der 15 å 16 gravhauge af jord og et par
stenringe.
Fjeldet over gaarden kaldes Kongsgaardsfjeldet, og et sagn — hvis
troværdighed forøvrigt ikke er at bygge paa — fortæller, at der paa
pladsen Fjeldberg, som ligger paa knærne af denne kolle, i sin tid skal
have staaet en kongsgaard, beboet af en eller anden aadalsk smaakonge.
Dengang skal Somdalen have været tættere bebygget end nu, heder det,
og der skal ved Hval kirke have mødt 12 ringskoede heste — d. v. s.
heste, benyttet af storfolk — fra Somdalen.
Ogsaa her — ligesom paa Storøen i Sperillen — vil man have seet
dragen. En ældre, oplyst mand paa Somdalen, der ikke troede paa nogen
drage, men mente, at man stod foran et eller andet elektrisk fænomen,
fortalte, at han flere gange havde seet «dragen» gaa fra Simerudkollen
øst for dalen og tvertover denne. Ilan vidste ikke, om der var noget
hul i fjeldet; men fænomenet kom altid fra samme kant. Han beskrev
det ganske paa samme maade, som det blev beskrevet af folk 1
Halling-dal, nemlig som en sopelime, der for lydløst gjennem luften og sendte
gnister ud til alle kanter. Han tilføiede, at det udbredte en sterk
lysning. Han benegtede bestemt, at det var en ildkugle eller et
stjerneskud. Det viste sig mest senhøstes i mørke aftener. Han havde ikke
seet det i de sidste aar.
Bergsund, vestre og østre. Skyld 57,70. De største brug
26,81 og 23,63.
Vest for Aadalselven:
Se mm en (skreves i 1331 Sigmenne, kommer af et bækkenavn,
Sigma). Skyld 71,61. Det største brug I8.09. I 1604 en fuldgaard
og en halvgaard.
Skollerud (mulig af mandstilnavnet Skolie). Skyld 121,24. De
største brug 25,51 og 20,72. I 1604 en fuldgaard.
Her er et lidet teglværk.
I Viker.
Viker kirke. Den ældste kirke var en stavekirke og ældre
end 1529. Den blev nedrevet omkring 1702, da den nuværende
tømmerkirke med 200 siddepladse blev bygget.
Øst for Sperillen:
Busterud. Skyld 18,58, ett brug.
Fjøs viken. Skyld 31,39, ett brug.
I moen ved Fjøsviken lindes der 3 ä 4 store stenringe. De bestaar,
især den ene af dem, af meget svære kampestene, hvoraf hver enkelt er
mange mands løft. Stenene maa være hentet andetsteds fra, da større
stene ikke Andes paa moen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
