- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VI. Buskeruds amt (1895) /
189

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ringerikes fogderi.

1 S 7

Veienes tilstand har ladet meget tilbage at ønske; men man
haaber, at det nu gjennemførte mere rationelle vedligehold skal
medføre bedre tilstande.

Merkelige gaarde og steder.

I regelen medtages ikke andre gaarde end de, hvor det største brug
er 20 skyldmark eller derover, og som altsaa skulde have en værdi af
lidt over 40 000 kr. eller mere.

I Norderhov.

Skreves fordum Njardarhof og betyder Njords tempel.

Norderhov kirke er en stenkirke med 700 siddepladse.
Den er opført før 1200, men blev udvidet til korskirke i 1881. I
taarnet er der en trang, muret opgang. I kirken var der et
røgelsekar, der nu er paa universitetet. Klokken har en indskrift,
delviser, at deil er foræret af Sigurd, biskop i Hamar 1381 —1419.

Norderhov kirke omtales alt tidlig i historien. Under Erik Magnussen
Prestehader blev der af hans broder, hertug Haakon, der styrede i Viken
og paa oplandene, befalet, at der skulde ophænges normalvegter i Oslo kirke,
i Grans kirke paa Hadeland og i Norderhov kirke paa Ringerike.
Hertugen paalægger samtidig sysselmænd og lauddrotter ikke at tynge
bønderne med uretfærdige paalæg. Det ser saaledes ud til, at normalvegterne
er ophængt for at hindre landdrotterne i at gjøre vegtlodderne for tunge
i den hensigt at forøge landskylden, der for det meste betaltes med
naturprodukter efter vegt.

Fra øst mod vest:

Jon sr ud. Skyld 2 3 6,42. Største brug (uæsten udelukkende
skog) 2 2 0,80; eies af baron H. AVedel-Jarlsberg i Bærum. Dette
eidet største brug i amtet.

Langs Aasaelven i nærheden af Jonsrud gik der fordum en kerat op
paa Krogskogen, for at trække tømmeret op til Dam tjern. Derfra blev
det ført til store Flaatevand og derfra flødet ned igjennem Sørkedalselven.
Keraten blev anlagt i 1807 og nedlagt i 1849. Nu åndes der ved
Aasaelven sagbrug, møller samt teglverk.

Fra Gyrihaugen syd for Jonsrud har man en vid udsigt. Man skal
bl. a. kunne se Akershus og Drammensdalen ved Strømsø.

S j ør vold (skreves i begyndelsen af det 16de aarhundred
Syivenvold (!), men kommer af sjø og betyder altsaa sjøvolden).
Skyld 19,07, ett brug. I 1604 en fuldgaard.

Nordby. Skyld 24,97. Største brug 21.si. I 1604 en
halv-gaard.

Vaker. Skyld 120,23. De største brug 30,79, 24,74 og 33,37.
I 1604 lire fuldgaarde og en halvgaard.

Vegstein (skreves i 1345 Vega stein). Skyld 51,34. Største
brug 28,67. I 1604 to fuldgaarde.

Fr ok (sammensat med aaker; livad den første del af
sammensætningen betyder, er usikkert). Skyld 65,86. Største brug 19,81.
I 1604 en fuldgaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/6/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free